Beowulf
- Hwæt! We Gardena in geardagum,
- þeodcyninga, þrym gefrunon,
- hu ða æþelingas ellen fremedon.
- Oft Scyld Scefing sceaþena þreatum,
- monegum mægþum, meodosetla ofteah,
- egsode eorlas. Syððan ærest wearð
- feasceaft funden, he þæs frofre gebad,
- weox under wolcnum, weorðmyndum þah,
- oðþæt him æghwylc þara ymbsittendra
- ofer hronrade hyran scolde,
- gomban gyldan. þæt wæs god cyning!
- ðæm eafera wæs æfter cenned,
- geong in geardum, þone god sende
- folce to frofre; fyrenðearfe ongeat
- þe hie ær drugon aldorlease
- lange hwile. Him þæs liffrea,
- wuldres wealdend, woroldare forgeaf;
- Beowulf wæs breme (blæd wide sprang),
- Scyldes eafera Scedelandum in.
- Swa sceal geong guma gode gewyrcean,
- fromum feohgiftum on fæder bearme,
- þæt hine on ylde eft gewunigen
- wilgesiþas, þonne wig cume,
- leode gelæsten; lofdædum sceal
- in mægþa gehwære man geþeon.
- Him ða Scyld gewat to gescæphwile
- felahror feran on frean wære.
- Hi hyne þa ætbæron to brimes faroðe,
- swæse gesiþas, swa he selfa bæd,
- þenden wordum weold wine Scyldinga;
- leof landfruma lange ahte.
- þær æt hyðe stod hringedstefna,
- isig ond utfus, æþelinges fær.
- Aledon þa leofne þeoden,
- beaga bryttan, on bearm scipes,
- mærne be mæste. þær wæs madma fela
- of feorwegum, frætwa, gelæded;
- ne hyrde ic cymlicor ceol gegyrwan
- hildewæpnum ond heaðowædum,
- billum ond byrnum; him on bearme læg
- madma mænigo, þa him mid scoldon
- on flodes æht feor gewitan.
- Nalæs hi hine læssan lacum teodan,
- þeodgestreonum, þon þa dydon
- þe hine æt frumsceafte forð onsendon
- ænne ofer yðe umborwesende.
- þa gyt hie him asetton segen geldenne
- heah ofer heafod, leton holm beran,
- geafon on garsecg; him wæs geomor sefa,
- murnende mod. Men ne cunnon
- secgan to soðe, selerædende,
- hæleð under heofenum, hwa þæm hlæste onfeng.
- ða wæs on burgum Beowulf Scyldinga,
- leof leodcyning, longe þrage
- folcum gefræge (fæder ellor hwearf,
- aldor of earde), oþþæt him eft onwoc
- heah Healfdene; heold þenden lifde,
- gamol ond guðreouw, glæde Scyldingas.
- ðæm feower bearn forð gerimed
- in worold wocun, weoroda ræswan,
- Heorogar ond Hroðgar ond Halga til;
- hyrde ic þæt wæs Onelan cwen,
- Heaðoscilfingas healsgebedda.
- þa wæs Hroðgare heresped gyfen,
- wiges weorðmynd, þæt him his winemagas
- georne hyrdon, oðð þæt seo geogoð geweox,
- magodriht micel. Him on mod bearn
- þæt healreced hatan wolde,
- medoærn micel, men gewyrcean
- þonne yldo bearn æfre gefrunon,
- ond þær on innan eall gedælan
- geongum ond ealdum, swylc him god sealde,
- buton folcscare ond feorum gumena.
- ða ic wide gefrægn weorc gebannan
- manigre mægþe geond þisne middangeard,
- folcstede frætwan. Him on fyrste gelomp,
- ædre mid yldum, þæt hit wearð ealgearo,
- healærna mæst; scop him Heort naman
- se þe his wordes geweald wide hæfde.
- He beot ne aleh, beagas dælde,
- sinc æt symle. Sele hlifade,
- heah ond horngeap, heaðowylma bad,
- laðan liges; ne wæs hit lenge þa gen
- þæt se ecghete aþumsweorum
- æfter wælniðe wæcnan scolde.
- ða se ellengæst earfoðlice
- þrage geþolode, se þe in þystrum bad,
- þæt he dogora gehwam dream gehyrde
- hludne in healle; þær wæs hearpan sweg,
- swutol sang scopes. Sægde se þe cuþe
- frumsceaft fira feorran reccan,
- cwæð þæt se ælmihtiga eorðan worhte,
- wlitebeorhtne wang, swa wæter bebugeð,
- gesette sigehreþig sunnan ond monan
- leoman to leohte landbuendum
- ond gefrætwade foldan sceatas
- leomum ond leafum, lif eac gesceop
- cynna gehwylcum þara ðe cwice hwyrfaþ.
- Swa ða drihtguman dreamum lifdon
- eadiglice, oððæt an ongan
- fyrene fremman feond on helle.
- Wæs se grimma gæst Grendel haten,
- mære mearcstapa, se þe moras heold,
- fen ond fæsten; fifelcynnes eard
- wonsæli wer weardode hwile,
- siþðan him scyppend forscrifen hæfde
- in Caines cynne. þone cwealm gewræc
- ece drihten, þæs þe he Abel slog;
- ne gefeah he þære fæhðe, ac he hine feor forwræc,
- metod for þy mane, mancynne fram.
- þanon untydras ealle onwocon,
- eotenas ond ylfe ond orcneas,
- swylce gigantas, þa wið gode wunnon
- lange þrage; he him ðæs lean forgeald.
- Gewat ða neosian, syþðan niht becom,
- hean huses, hu hit Hringdene
- æfter beorþege gebun hæfdon.
- Fand þa ðær inne æþelinga gedriht
- swefan æfter symble; sorge ne cuðon,
- wonsceaft wera. Wiht unhælo,
- grim ond grædig, gearo sona wæs,
- reoc ond reþe, ond on ræste genam
- þritig þegna, þanon eft gewat
- huðe hremig to ham faran,
- mid þære wælfylle wica neosan.
- ða wæs on uhtan mid ærdæge
- Grendles guðcræft gumum undyrne;
- þa wæs æfter wiste wop up ahafen,
- micel morgensweg. Mære þeoden,
- æþeling ærgod, unbliðe sæt,
- þolode ðryðswyð, þegnsorge dreah,
- syðþan hie þæs laðan last sceawedon,
- wergan gastes; wæs þæt gewin to strang,
- lað ond longsum. Næs hit lengra fyrst,
- ac ymb ane niht eft gefremede
- morðbeala mare ond no mearn fore,
- fæhðe ond fyrene; wæs to fæst on þam.
- þa wæs eaðfynde þe him elles hwær
- gerumlicor ræste sohte,
- bed æfter burum, ða him gebeacnod wæs,
- gesægd soðlice sweotolan tacne
- healðegnes hete; heold hyne syðþan
- fyr ond fæstor se þæm feonde ætwand.
- Swa rixode ond wið rihte wan,
- ana wið eallum, oðþæt idel stod
- husa selest. Wæs seo hwil micel;
- XII wintra tid torn geþolode
- wine Scyldinga, weana gehwelcne,
- sidra sorga. Forðam secgum wearð,
- ylda bearnum, undyrne cuð,
- gyddum geomore, þætte Grendel wan
- hwile wið Hroþgar, heteniðas wæg,
- fyrene ond fæhðe fela missera,
- singale sæce, sibbe ne wolde
- wið manna hwone mægenes Deniga,
- feorhbealo feorran, fea þingian,
- ne þær nænig witena wenan þorfte
- beorhtre bote to banan folmum,
- ac se æglæca ehtende wæs,
- deorc deaþscua, duguþe ond geogoþe,
- seomade ond syrede, sinnihte heold
- mistige moras; men ne cunnon
- hwyder helrunan hwyrftum scriþað.
- Swa fela fyrena feond mancynnes,
- atol angengea, oft gefremede,
- heardra hynða. Heorot eardode,
- sincfage sel sweartum nihtum;
- no he þone gifstol gretan moste,
- maþðum for metode, ne his myne wisse.
- þæt wæs wræc micel wine Scyldinga,
- modes brecða. Monig oft gesæt
- rice to rune; ræd eahtedon
- hwæt swiðferhðum selest wære
- wið færgryrum to gefremmanne.
- Hwilum hie geheton æt hærgtrafum
- wigweorþunga, wordum bædon
- þæt him gastbona geoce gefremede
- wið þeodþreaum. Swylc wæs þeaw hyra,
- hæþenra hyht; helle gemundon
- in modsefan, metod hie ne cuþon,
- dæda demend, ne wiston hie drihten god,
- ne hie huru heofena helm herian ne cuþon,
- wuldres waldend. Wa bið þæm ðe sceal
- þurh sliðne nið sawle bescufan
- in fyres fæþm, frofre ne wenan,
- wihte gewendan; wel bið þæm þe mot
- æfter deaðdæge drihten secean
- ond to fæder fæþmum freoðo wilnian.
- Swa ða mælceare maga Healfdenes
- singala seað, ne mihte snotor hæleð
- wean onwendan; wæs þæt gewin to swyð,
- laþ ond longsum, þe on ða leode becom,
- nydwracu niþgrim, nihtbealwa mæst.
- þæt fram ham gefrægn Higelaces þegn,
- god mid Geatum, Grendles dæda;
- se wæs moncynnes mægenes strengest
- on þæm dæge þysses lifes,
- æþele ond eacen. Het him yðlidan
- godne gegyrwan, cwæð, he guðcyning
- ofer swanrade secean wolde,
- mærne þeoden, þa him wæs manna þearf.
- ðone siðfæt him snotere ceorlas
- lythwon logon, þeah he him leof wære;
- hwetton higerofne, hæl sceawedon.
- Hæfde se goda Geata leoda
- cempan gecorone þara þe he cenoste
- findan mihte; XVna sum
- sundwudu sohte; secg wisade,
- lagucræftig mon, landgemyrcu.
- Fyrst forð gewat. Flota wæs on yðum,
- bat under beorge. Beornas gearwe
- on stefn stigon; streamas wundon,
- sund wið sande; secgas bæron
- on bearm nacan beorhte frætwe,
- guðsearo geatolic; guman ut scufon,
- weras on wilsið, wudu bundenne.
- Gewat þa ofer wægholm, winde gefysed,
- flota famiheals fugle gelicost,
- oðþæt ymb antid oþres dogores
- wundenstefna gewaden hæfde
- þæt ða liðende land gesawon,
- brimclifu blican, beorgas steape,
- side sænæssas; þa wæs sund liden,
- eoletes æt ende. þanon up hraðe
- Wedera leode on wang stigon,
- sæwudu sældon (syrcan hrysedon,
- guðgewædo), gode þancedon
- þæs þe him yþlade eaðe wurdon.
- þa of wealle geseah weard Scildinga,
- se þe holmclifu healdan scolde,
- beran ofer bolcan beorhte randas,
- fyrdsearu fuslicu; hine fyrwyt bræc
- modgehygdum, hwæt þa men wæron.
- Gewat him þa to waroðe wicge ridan
- þegn Hroðgares, þrymmum cwehte
- mægenwudu mundum, meþelwordum frægn:
- "Hwæt syndon ge searohæbbendra,
- byrnum werede, þe þus brontne ceol
- ofer lagustræte lædan cwomon,
- hider ofer holmas? ...le wæs
- endesæta, ægwearde heold,
- þe on land Dena laðra nænig
- mid scipherge sceðþan ne meahte.
- No her cuðlicor cuman ongunnon
- lindhæbbende; ne ge leafnesword
- guðfremmendra gearwe ne wisson,
- maga gemedu. Næfre ic maran geseah
- eorla ofer eorþan ðonne is eower sum,
- secg on searwum; nis þæt seldguma,
- wæpnum geweorðad, næfne him his wlite leoge,
- ænlic ansyn. Nu ic eower sceal
- frumcyn witan, ær ge fyr heonan,
- leassceaweras, on land Dena
- furþur feran. Nu ge feorbuend,
- mereliðende, minne gehyrað
- anfealdne geþoht: Ofost is selest
- to gecyðanne hwanan eowre cyme syndon."
- Him se yldesta ondswarode,
- werodes wisa, wordhord onleac:
- "We synt gumcynnes Geata leode
- ond Higelaces heorðgeneatas.
- Wæs min fæder folcum gecyþed,
- æþele ordfruma, Ecgþeow haten.
- Gebad wintra worn, ær he on weg hwurfe,
- gamol of geardum; hine gearwe geman
- witena welhwylc wide geond eorþan.
- We þurh holdne hige hlaford þinne,
- sunu Healfdenes, secean cwomon,
- leodgebyrgean; wes þu us larena god.
- Habbað we to þæm mæran micel ærende,
- Deniga frean, ne sceal þær dyrne sum
- wesan, þæs ic wene. þu wast (gif hit is
- swa we soþlice secgan hyrdon)
- þæt mid Scyldingum sceaðona ic nat hwylc,
- deogol dædhata, deorcum nihtum
- eaweð þurh egsan uncuðne nið,
- hynðu ond hrafyl. Ic þæs Hroðgar mæg
- þurh rumne sefan ræd gelæran,
- hu he frod ond god feond oferswyðeþ,
- gyf him edwendan æfre scolde
- bealuwa bisigu, bot eft cuman,
- ond þa cearwylmas colran wurðaþ;
- oððe a syþðan earfoðþrage,
- þreanyd þolað, þenden þær wunað
- on heahstede husa selest."
- Weard maþelode, ðær on wicge sæt,
- ombeht unforht: "æghwæþres sceal
- scearp scyldwiga gescad witan,
- worda ond worca, se þe wel þenceð.
- Ic þæt gehyre, þæt þis is hold weorod
- frean Scyldinga. Gewitaþ forð beran
- wæpen ond gewædu; ic eow wisige.
- Swylce ic maguþegnas mine hate
- wið feonda gehwone flotan eowerne,
- niwtyrwydne nacan on sande
- arum healdan, oþðæt eft byreð
- ofer lagustreamas leofne mannan
- wudu wundenhals to Wedermearce,
- godfremmendra swylcum gifeþe bið
- þæt þone hilderæs hal gedigeð."
- Gewiton him þa feran. Flota stille bad,
- seomode on sale sidfæþmed scip,
- on ancre fæst. Eoforlic scionon
- ofer hleorberan gehroden golde,
- fah ond fyrheard; ferhwearde heold
- guþmod grimmon. Guman onetton,
- sigon ætsomne, oþþæt hy sæl timbred,
- geatolic ond goldfah, ongyton mihton;
- þæt wæs foremærost foldbuendum
- receda under roderum, on þæm se rica bad;
- lixte se leoma ofer landa fela.
- Him þa hildedeor hof modigra
- torht getæhte, þæt hie him to mihton
- gegnum gangan; guðbeorna sum
- wicg gewende, word æfter cwæð:
- "Mæl is me to feran; fæder alwalda
- mid arstafum eowic gehealde
- siða gesunde. Ic to sæ wille
- wið wrað werod wearde healdan."
- Stræt wæs stanfah, stig wisode
- gumum ætgædere. Guðbyrne scan
- heard hondlocen, hringiren scir
- song in searwum, þa hie to sele furðum
- in hyra gryregeatwum gangan cwomon.
- Setton sæmeþe side scyldas,
- rondas regnhearde, wið þæs recedes weal,
- bugon þa to bence. Byrnan hringdon,
- guðsearo gumena; garas stodon,
- sæmanna searo, samod ætgædere,
- æscholt ufan græg; wæs se irenþreat
- wæpnum gewurþad. þa ðær wlonc hæleð
- oretmecgas æfter æþelum frægn:
- "Hwanon ferigeað ge fætte scyldas,
- græge syrcan ond grimhelmas,
- heresceafta heap? Ic eom Hroðgares
- ar ond ombiht. Ne seah ic elþeodige
- þus manige men modiglicran.
- Wen ic þæt ge for wlenco, nalles for wræcsiðum,
- ac for higeþrymmum Hroðgar sohton."
- Him þa ellenrof andswarode,
- wlanc Wedera leod, word æfter spræc,
- heard under helme: "We synt Higelaces
- beodgeneatas; Beowulf is min nama.
- Wille ic asecgan sunu Healfdenes,
- mærum þeodne, min ærende,
- aldre þinum, gif he us geunnan wile
- þæt we hine swa godne gretan moton."
- Wulfgar maþelode (þæt wæs Wendla leod;
- wæs his modsefa manegum gecyðed,
- wig ond wisdom): "Ic þæs wine Deniga,
- frean Scildinga, frinan wille,
- beaga bryttan, swa þu bena eart,
- þeoden mærne, ymb þinne sið,
- ond þe þa ondsware ædre gecyðan
- ðe me se goda agifan þenceð."
- Hwearf þa hrædlice þær Hroðgar sæt
- eald ond anhar mid his eorla gedriht;
- eode ellenrof, þæt he for eaxlum gestod
- Deniga frean; cuþe he duguðe þeaw.
- Wulfgar maðelode to his winedrihtne:
- "Her syndon geferede, feorran cumene
- ofer geofenes begang Geata leode;
- þone yldestan oretmecgas
- Beowulf nemnað. Hy benan synt
- þæt hie, þeoden min, wið þe moton
- wordum wrixlan. No ðu him wearne geteoh
- ðinra gegncwida, glædman Hroðgar.
- Hy on wiggetawum wyrðe þinceað
- eorla geæhtlan; huru se aldor deah,
- se þæm heaðorincum hider wisade."
- Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
- "Ic hine cuðe cnihtwesende.
- Wæs his ealdfæder Ecgþeo haten,
- ðæm to ham forgeaf Hreþel Geata
- angan dohtor; is his eafora nu
- heard her cumen, sohte holdne wine.
- ðonne sægdon þæt sæliþende,
- þa ðe gifsceattas Geata fyredon
- þyder to þance, þæt he XXXtiges
- manna mægencræft on his mundgripe
- heaþorof hæbbe. Hine halig god
- for arstafum us onsende,
- to Westdenum, þæs ic wen hæbbe,
- wið Grendles gryre. Ic þæm godan sceal
- for his modþræce madmas beodan.
- Beo ðu on ofeste, hat in gan
- seon sibbegedriht samod ætgædere;
- gesaga him eac wordum þæt hie sint wilcuman
- Deniga leodum."
- word inne abead:
- "Eow het secgan sigedrihten min,
- aldor Eastdena, þæt he eower æþelu can,
- ond ge him syndon ofer sæwylmas
- heardhicgende hider wilcuman.
- Nu ge moton gangan in eowrum guðgeatawum
- under heregriman Hroðgar geseon;
- lætað hildebord her onbidan,
- wudu, wælsceaftas, worda geþinges."
- Aras þa se rica, ymb hine rinc manig,
- þryðlic þegna heap; sume þær bidon,
- heaðoreaf heoldon, swa him se hearda bebead.
- Snyredon ætsomne, þa secg wisode,
- under Heorotes hrof
- heard under helme, þæt he on heoðe gestod.
- Beowulf maðelode (on him byrne scan,
- searonet seowed smiþes orþancum):
- "Wæs þu, Hroðgar, hal! Ic eom Higelaces
- mæg ond magoðegn; hæbbe ic mærða fela
- ongunnen on geogoþe. Me wearð Grendles þing
- on minre eþeltyrf undyrne cuð;
- secgað sæliðend þæt þæs sele stande,
- reced selesta, rinca gehwylcum
- idel ond unnyt, siððan æfenleoht
- under heofenes hador beholen weorþeð.
- þa me þæt gelærdon leode mine
- þa selestan, snotere ceorlas,
- þeoden Hroðgar, þæt ic þe sohte,
- forþan hie mægenes cræft minne cuþon,
- selfe ofersawon, ða ic of searwum cwom,
- fah from feondum, þær ic fife geband,
- yðde eotena cyn ond on yðum slog
- niceras nihtes, nearoþearfe dreah,
- wræc Wedera nið (wean ahsodon),
- forgrand gramum, ond nu wið Grendel sceal,
- wið þam aglæcan, ana gehegan
- ðing wið þyrse. Ic þe nu ða,
- brego Beorhtdena, biddan wille,
- eodor Scyldinga, anre bene,
- þæt ðu me ne forwyrne, wigendra hleo,
- freowine folca, nu ic þus feorran com,
- þæt ic mote ana ond minra eorla gedryht,
- þes hearda heap, Heorot fælsian.
- Hæbbe ic eac geahsod þæt se æglæca
- for his wonhydum wæpna ne recceð.
- Ic þæt þonne forhicge (swa me Higelac sie,
- min mondrihten, modes bliðe),
- þæt ic sweord bere oþðe sidne scyld,
- geolorand to guþe, ac ic mid grape sceal
- fon wið feonde ond ymb feorh sacan,
- lað wið laþum; ðær gelyfan sceal
- dryhtnes dome se þe hine deað nimeð.
- Wen ic þæt he wille, gif he wealdan mot,
- in þæm guðsele Geotena leode
- etan unforhte, swa he oft dyde,
- mægen Hreðmanna. Na þu minne þearft
- hafalan hydan, ac he me habban wile
- dreore fahne, gif mec deað nimeð.
- Byreð blodig wæl, byrgean þenceð,
- eteð angenga unmurnlice,
- mearcað morhopu; no ðu ymb mines ne þearft
- lices feorme leng sorgian.
- Onsend Higelace, gif mec hild nime,
- beaduscruda betst, þæt mine breost wereð,
- hrægla selest; þæt is Hrædlan laf,
- Welandes geweorc. Gæð a wyrd swa hio scel."
- Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
- "For gewyrhtum þu, wine min Beowulf,
- ond for arstafum usic sohtest.
- Gesloh þin fæder fæhðe mæste;
- wearþ he Heaþolafe to handbonan
- mid Wilfingum; ða hine Wedera cyn
- for herebrogan habban ne mihte.
- þanon he gesohte Suðdena folc
- ofer yða gewealc, Arscyldinga.
- ða ic furþum weold folce Deniga
- ond on geogoðe heold ginne rice,
- hordburh hæleþa; ða wæs Heregar dead,
- min yldra mæg unlifigende,
- bearn Healfdenes; se wæs betera ðonne ic.
- Siððan þa fæhðe feo þingode;
- sende ic Wylfingum ofer wæteres hrycg
- ealde madmas; he me aþas swor.
- Sorh is me to secganne on sefan minum
- gumena ængum hwæt me Grendel hafað
- hynðo on Heorote mid his heteþancum,
- færniða gefremed. Is min fletwerod,
- wigheap gewanod; hie wyrd forsweop
- on Grendles gryre. God eaþe mæg
- þone dolsceaðan dæda getwæfan.
- Ful oft gebeotedon beore druncne
- ofer ealowæge oretmecgas
- þæt hie in beorsele bidan woldon
- Grendles guþe mid gryrum ecga.
- ðonne wæs þeos medoheal on morgentid,
- drihtsele dreorfah, þonne dæg lixte,
- eal bencþelu blode bestymed,
- heall heorudreore; ahte ic holdra þy læs,
- deorre duguðe, þe þa deað fornam.
- Site nu to symle ond onsæl meoto,
- sigehreð secgum, swa þin sefa hwette."
- þa wæs Geatmæcgum geador ætsomne
- on beorsele benc gerymed;
- þær swiðferhþe sittan eodon,
- þryðum dealle. þegn nytte beheold,
- se þe on handa bær hroden ealowæge,
- scencte scir wered. Scop hwilum sang
- hador on Heorote. þær wæs hæleða dream,
- duguð unlytel Dena ond Wedera.
- Unferð maþelode, Ecglafes bearn,
- þe æt fotum sæt frean Scyldinga,
- onband beadurune (wæs him Beowulfes sið,
- modges merefaran, micel æfþunca,
- forþon þe he ne uþe þæt ænig oðer man
- æfre mærða þon ma middangeardes
- gehedde under heofenum þonne he sylfa):
- "Eart þu se Beowulf, se þe wið Brecan wunne,
- on sidne sæ ymb sund flite,
- ðær git for wlence wada cunnedon
- ond for dolgilpe on deop wæter
- aldrum neþdon? Ne inc ænig mon,
- ne leof ne lað, belean mihte
- sorhfullne sið, þa git on sund reon.
- þær git eagorstream earmum þehton,
- mæton merestræta, mundum brugdon,
- glidon ofer garsecg; geofon yþum weol,
- wintrys wylmum. Git on wæteres æht
- seofon niht swuncon; he þe æt sunde oferflat,
- hæfde mare mægen. þa hine on morgentid
- on Heaþoræmas holm up ætbær;
- ðonon he gesohte swæsne %%OE%%,
- leof his leodum, lond Brondinga,
- freoðoburh fægere, þær he folc ahte,
- burh ond beagas. Beot eal wið þe
- sunu Beanstanes soðe gelæste.
- ðonne wene ic to þe wyrsan geþingea,
- ðeah þu heaðoræsa gehwær dohte,
- grimre guðe, gif þu Grendles dearst
- nihtlongne fyrst nean bidan."
- Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
- "Hwæt! þu worn fela, wine min Unferð,
- beore druncen ymb Brecan spræce,
- sægdest from his siðe. Soð ic talige,
- þæt ic merestrengo maran ahte,
- earfeþo on yþum, ðonne ænig oþer man.
- Wit þæt gecwædon cnihtwesende
- ond gebeotedon (wæron begen þa git
- on geogoðfeore) þæt wit on garsecg ut
- aldrum neðdon, ond þæt geæfndon swa.
- Hæfdon swurd nacod, þa wit on sund reon,
- heard on handa; wit unc wið hronfixas
- werian þohton. No he wiht fram me
- flodyþum feor fleotan meahte,
- hraþor on holme; no ic fram him wolde.
- ða wit ætsomne on sæ wæron
- fif nihta fyrst, oþþæt unc flod todraf,
- wado weallende, wedera cealdost,
- nipende niht, ond norþanwind
- heaðogrim ondhwearf; hreo wæron yþa.
- Wæs merefixa mod onhrered;
- þær me wið laðum licsyrce min,
- heard, hondlocen, helpe gefremede,
- beadohrægl broden on breostum læg
- golde gegyrwed. Me to grunde teah
- fah feondscaða, fæste hæfde
- grim on grape; hwæþre me gyfeþe wearð
- þæt ic aglæcan orde geræhte,
- hildebille; heaþoræs fornam
- mihtig meredeor þurh mine hand.
- Swa mec gelome laðgeteonan
- þreatedon þearle. Ic him þenode
- deoran sweorde, swa hit gedefe wæs.
- Næs hie ðære fylle gefean hæfdon,
- manfordædlan, þæt hie me þegon,
- symbel ymbsæton sægrunde neah;
- ac on mergenne mecum wunde
- be yðlafe uppe lægon,
- sweordum aswefede, þæt syðþan na
- ymb brontne ford brimliðende
- lade ne letton. Leoht eastan com,
- beorht beacen godes; brimu swaþredon,
- þæt ic sænæssas geseon mihte,
- windige weallas. Wyrd oft nereð
- unfægne eorl, þonne his ellen deah.
- Hwæþere me gesælde þæt ic mid sweorde ofsloh
- niceras nigene. No ic on niht gefrægn
- under heofones hwealf heardran feohtan,
- ne on egstreamum earmran mannon;
- hwaþere ic fara feng feore gedigde,
- siþes werig. ða mec sæ oþbær,
- flod æfter faroðe on Finna land,
- wadu weallendu. No ic wiht fram þe
- swylcra searoniða secgan hyrde,
- billa brogan. Breca næfre git
- æt heaðolace, ne gehwæþer incer,
- swa deorlice dæd gefremede
- fagum sweordum (no ic þæs fela gylpe),
- þeah ðu þinum broðrum to banan wurde,
- heafodmægum; þæs þu in helle scealt
- werhðo dreogan, þeah þin wit duge.
- Secge ic þe to soðe, sunu Ecglafes,
- þæt næfre Grendel swa fela gryra gefremede,
- atol æglæca, ealdre þinum,
- hynðo on Heorote, gif þin hige wære,
- sefa swa searogrim, swa þu self talast.
- Ac he hafað onfunden þæt he þa fæhðe ne þearf,
- atole ecgþræce eower leode
- swiðe onsittan, Sigescyldinga;
- nymeð nydbade, nænegum arað
- leode Deniga, ac he lust wigeð,
- swefeð ond sendeþ, secce ne weneþ
- to Gardenum. Ac ic him Geata sceal
- eafoð ond ellen ungeara nu,
- guþe gebeodan. Gæþ eft se þe mot
- to medo modig, siþþan morgenleoht
- ofer ylda bearn oþres dogores,
- sunne sweglwered suþan scineð."
- þa wæs on salum sinces brytta,
- gamolfeax ond guðrof; geoce gelyfde
- brego Beorhtdena, gehyrde on Beowulfe
- folces hyrde fæstrædne geþoht.
- ðær wæs hæleþa hleahtor, hlyn swynsode,
- word wæron wynsume. Eode Wealhþeow forð,
- cwen Hroðgares, cynna gemyndig,
- grette goldhroden guman on healle,
- ond þa freolic wif ful gesealde
- ærest Eastdena eþelwearde,
- bæd hine bliðne æt þære beorþege,
- leodum leofne. He on lust geþeah
- symbel ond seleful, sigerof kyning.
- Ymbeode þa ides Helminga
- duguþe ond geogoþe dæl æghwylcne,
- sincfato sealde, oþþæt sæl alamp
- þæt hio Beowulfe, beaghroden cwen
- mode geþungen, medoful ætbær;
- grette Geata leod, gode þancode
- wisfæst wordum þæs ðe hire se willa gelamp
- þæt heo on ænigne eorl gelyfde
- fyrena frofre. He þæt ful geþeah,
- wælreow wiga, æt Wealhþeon,
- ond þa gyddode guþe gefysed;
- Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
- "Ic þæt hogode, þa ic on holm gestah,
- sæbat gesæt mid minra secga gedriht,
- þæt ic anunga eowra leoda
- willan geworhte oþðe on wæl crunge,
- feondgrapum fæst. Ic gefremman sceal
- eorlic ellen, oþðe endedæg
- on þisse meoduhealle minne gebidan."
- ðam wife þa word wel licodon,
- gilpcwide Geates; eode goldhroden
- freolicu folccwen to hire frean sittan.
- þa wæs eft swa ær inne on healle
- þryðword sprecen, ðeod on sælum,
- sigefolca sweg, oþþæt semninga
- sunu Healfdenes secean wolde
- æfenræste; wiste þæm ahlæcan
- to þæm heahsele hilde geþinged,
- siððan hie sunnan leoht geseon ne meahton,
- oþðe nipende niht ofer ealle,
- scaduhelma gesceapu scriðan cwoman,
- wan under wolcnum. Werod eall aras.
- Gegrette þa guma oþerne,
- Hroðgar Beowulf, ond him hæl abead,
- winærnes geweald, ond þæt word acwæð:
- "Næfre ic ænegum men ær alyfde,
- siþðan ic hond ond rond hebban mihte,
- ðryþærn Dena buton þe nu ða.
- Hafa nu ond geheald husa selest,
- gemyne mærþo, mægenellen cyð,
- waca wið wraþum. Ne bið þe wilna gad,
- gif þu þæt ellenweorc aldre gedigest."
- ða him Hroþgar gewat mid his hæleþa gedryht,
- eodur Scyldinga, ut of healle;
- wolde wigfruma Wealhþeo secan,
- cwen to gebeddan. Hæfde kyningwuldor
- Grendle togeanes, swa guman gefrungon,
- seleweard aseted; sundornytte beheold
- ymb aldor Dena, eotonweard abead.
- Huru Geata leod georne truwode
- modgan mægnes, metodes hyldo.
- ða he him of dyde isernbyrnan,
- helm of hafelan, sealde his hyrsted sweord,
- irena cyst, ombihtþegne,
- ond gehealdan het hildegeatwe.
- Gespræc þa se goda gylpworda sum,
- Beowulf Geata, ær he on bed stige:
- "No ic me an herewæsmun hnagran talige,
- guþgeweorca, þonne Grendel hine;
- forþan ic hine sweorde swebban nelle,
- aldre beneotan, þeah ic eal mæge.
- Nat he þara goda þæt he me ongean slea,
- rand geheawe, þeah ðe he rof sie
- niþgeweorca; ac wit on niht sculon
- secge ofersittan, gif he gesecean dear
- wig ofer wæpen, ond siþðan witig god
- on swa hwæþere hond, halig dryhten,
- mærðo deme, swa him gemet þince."
- Hylde hine þa heaþodeor, hleorbolster onfeng
- eorles andwlitan, ond hine ymb monig
- snellic særinc selereste gebeah.
- Nænig heora þohte þæt he þanon scolde
- eft eardlufan æfre gesecean,
- folc oþðe freoburh, þær he afeded wæs;
- ac hie hæfdon gefrunen þæt hie ær to fela micles
- in þæm winsele wældeað fornam,
- Denigea leode. Ac him dryhten forgeaf
- wigspeda gewiofu, Wedera leodum,
- frofor ond fultum, þæt hie feond heora
- ðurh anes cræft ealle ofercomon,
- selfes mihtum. Soð is gecyþed
- þæt mihtig god manna cynnes
- weold wideferhð. Com on wanre niht
- scriðan sceadugenga. Sceotend swæfon,
- þa þæt hornreced healdan scoldon,
- ealle buton anum. þæt wæs yldum cuþ
- þæt hie ne moste, þa metod nolde,
- se scynscaþa under sceadu bregdan;
- ac he wæccende wraþum on andan
- bad bolgenmod beadwa geþinges.
- ða com of more under misthleoþum
- Grendel gongan, godes yrre bær;
- mynte se manscaða manna cynnes
- sumne besyrwan in sele þam hean.
- Wod under wolcnum to þæs þe he winreced,
- goldsele gumena, gearwost wisse,
- fættum fahne. Ne wæs þæt forma sið
- þæt he Hroþgares ham gesohte;
- næfre he on aldordagum ær ne siþðan
- heardran hæle, healðegnas fand.
- Com þa to recede rinc siðian,
- dreamum bedæled. Duru sona onarn,
- fyrbendum fæst, syþðan he hire folmum æthran;
- onbræd þa bealohydig, ða he gebolgen wæs,
- recedes muþan. Raþe æfter þon
- on fagne flor feond treddode,
- eode yrremod; him of eagum stod
- ligge gelicost leoht unfæger.
- Geseah he in recede rinca manige,
- swefan sibbegedriht samod ætgædere,
- magorinca heap. þa his mod ahlog;
- mynte þæt he gedælde, ærþon dæg cwome,
- atol aglæca, anra gehwylces
- lif wið lice, þa him alumpen wæs
- wistfylle wen. Ne wæs þæt wyrd þa gen
- þæt he ma moste manna cynnes
- ðicgean ofer þa niht. þryðswyð beheold
- mæg Higelaces, hu se manscaða
- under færgripum gefaran wolde.
- Ne þæt se aglæca yldan þohte,
- ac he gefeng hraðe forman siðe
- slæpendne rinc, slat unwearnum,
- bat banlocan, blod edrum dranc,
- synsnædum swealh; sona hæfde
- unlyfigendes eal gefeormod,
- fet ond folma. Forð near ætstop,
- nam þa mid handa higeþihtigne
- rinc on ræste, ræhte ongean
- feond mid folme; he onfeng hraþe
- inwitþancum ond wið earm gesæt.
- Sona þæt onfunde fyrena hyrde
- þæt he ne mette middangeardes,
- eorþan sceata, on elran men
- mundgripe maran. He on mode wearð
- forht on ferhðe; no þy ær fram meahte.
- Hyge wæs him hinfus, wolde on heolster fleon,
- secan deofla gedræg; ne wæs his drohtoð þær
- swylce he on ealderdagum ær gemette.
- Gemunde þa se goda, mæg Higelaces,
- æfenspræce, uplang astod
- ond him fæste wiðfeng; fingras burston.
- Eoten wæs utweard; eorl furþur stop.
- Mynte se mæra, þær he meahte swa,
- widre gewindan ond on weg þanon
- fleon on fenhopu; wiste his fingra geweald
- on grames grapum. þæt wæs geocor sið
- þæt se hearmscaþa to Heorute ateah.
- Dryhtsele dynede; Denum eallum wearð,
- ceasterbuendum, cenra gehwylcum,
- eorlum ealuscerwen. Yrre wæron begen,
- reþe renweardas. Reced hlynsode.
- þa wæs wundor micel þæt se winsele
- wiðhæfde heaþodeorum, þæt he on hrusan ne feol,
- fæger foldbold; ac he þæs fæste wæs
- innan ond utan irenbendum
- searoþoncum besmiþod. þær fram sylle abeag
- medubenc monig, mine gefræge,
- golde geregnad, þær þa graman wunnon.
- þæs ne wendon ær witan Scyldinga
- þæt hit a mid gemete manna ænig,
- betlic ond banfag, tobrecan meahte,
- listum tolucan, nymþe liges fæþm
- swulge on swaþule. Sweg up astag
- niwe geneahhe; Norðdenum stod
- atelic egesa, anra gehwylcum
- þara þe of wealle wop gehyrdon,
- gryreleoð galan godes ondsacan,
- sigeleasne sang, sar wanigean
- helle hæfton. Heold hine fæste
- se þe manna wæs mægene strengest
- on þæm dæge þysses lifes.
- Nolde eorla hleo ænige þinga
- þone cwealmcuman cwicne forlætan,
- ne his lifdagas leoda ænigum
- nytte tealde. þær genehost brægd
- eorl Beowulfes ealde lafe,
- wolde freadrihtnes feorh ealgian,
- mæres þeodnes, ðær hie meahton swa.
- Hie þæt ne wiston, þa hie gewin drugon,
- heardhicgende hildemecgas,
- ond on healfa gehwone heawan þohton,
- sawle secan, þone synscaðan
- ænig ofer eorþan irenna cyst,
- guðbilla nan, gretan nolde,
- ac he sigewæpnum forsworen hæfde,
- ecga gehwylcre. Scolde his aldorgedal
- on ðæm dæge þysses lifes
- earmlic wurðan, ond se ellorgast
- on feonda geweald feor siðian.
- ða þæt onfunde se þe fela æror
- modes myrðe manna cynne,
- fyrene gefremede (he wæs fag wið god),
- þæt him se lichoma læstan nolde,
- ac hine se modega mæg Hygelaces
- hæfde be honda; wæs gehwæþer oðrum
- lifigende lað. Licsar gebad
- atol æglæca; him on eaxle wearð
- syndolh sweotol, seonowe onsprungon,
- burston banlocan. Beowulfe wearð
- guðhreð gyfeþe; scolde Grendel þonan
- feorhseoc fleon under fenhleoðu,
- secean wynleas wic; wiste þe geornor
- þæt his aldres wæs ende gegongen,
- dogera dægrim. Denum eallum wearð
- æfter þam wælræse willa gelumpen.
- Hæfde þa gefælsod se þe ær feorran com,
- snotor ond swyðferhð, sele Hroðgares,
- genered wið niðe; nihtweorce gefeh,
- ellenmærþum. Hæfde Eastdenum
- Geatmecga leod gilp gelæsted,
- swylce oncyþðe ealle gebette,
- inwidsorge, þe hie ær drugon
- ond for þreanydum þolian scoldon,
- torn unlytel. þæt wæs tacen sweotol,
- syþðan hildedeor hond alegde,
- earm ond eaxle (þær wæs eal geador
- Grendles grape) under geapne hrof.
- ða wæs on morgen mine gefræge
- ymb þa gifhealle guðrinc monig;
- ferdon folctogan feorran ond nean
- geond widwegas wundor sceawian,
- laþes lastas. No his lifgedal
- sarlic þuhte secga ænegum
- þara þe tirleases trode sceawode,
- hu he werigmod on weg þanon,
- niða ofercumen, on nicera mere
- fæge ond geflymed feorhlastas bær.
- ðær wæs on blode brim weallende,
- atol yða geswing eal gemenged
- haton heolfre, heorodreore weol.
- Deaðfæge deog, siððan dreama leas
- in fenfreoðo feorh alegde,
- hæþene sawle; þær him hel onfeng.
- þanon eft gewiton ealdgesiðas,
- swylce geong manig of gomenwaþe
- fram mere modge mearum ridan,
- beornas on blancum. ðær wæs Beowulfes
- mærðo mæned; monig oft gecwæð
- þætte suð ne norð be sæm tweonum
- ofer eormengrund oþer nænig
- under swegles begong selra nære
- rondhæbbendra, rices wyrðra.
- Ne hie huru winedrihten wiht ne logon,
- glædne Hroðgar, ac þæt wæs god cyning.
- Hwilum heaþorofe hleapan leton,
- on geflit faran fealwe mearas
- ðær him foldwegas fægere þuhton,
- cystum cuðe. Hwilum cyninges þegn,
- guma gilphlæden, gidda gemyndig,
- se ðe ealfela ealdgesegena
- worn gemunde, word oþer fand
- soðe gebunden; secg eft ongan
- sið Beowulfes snyttrum styrian
- ond on sped wrecan spel gerade,
- wordum wrixlan. Welhwylc gecwæð
- þæt he fram Sigemundes secgan hyrde
- ellendædum, uncuþes fela,
- Wælsinges gewin, wide siðas,
- þara þe gumena bearn gearwe ne wiston,
- fæhðe ond fyrena, buton Fitela mid hine,
- þonne he swulces hwæt secgan wolde,
- eam his nefan, swa hie a wæron
- æt niða gehwam nydgesteallan;
- hæfdon ealfela eotena cynnes
- sweordum gesæged. Sigemunde gesprong
- æfter deaðdæge dom unlytel,
- syþðan wiges heard wyrm acwealde,
- hordes hyrde. He under harne stan,
- æþelinges bearn, ana geneðde
- frecne dæde, ne wæs him Fitela mid.
- Hwæþre him gesælde ðæt þæt swurd þurhwod
- wrætlicne wyrm, þæt hit on wealle ætstod,
- dryhtlic iren; draca morðre swealt.
- Hæfde aglæca elne gegongen
- þæt he beahhordes brucan moste
- selfes dome; sæbat gehleod,
- bær on bearm scipes beorhte frætwa,
- Wælses eafera. Wyrm hat gemealt.
- Se wæs wreccena wide mærost
- ofer werþeode, wigendra hleo,
- ellendædum (he þæs ær onðah),
- siððan Heremodes hild sweðrode,
- eafoð ond ellen. He mid Eotenum wearð
- on feonda geweald forð forlacen,
- snude forsended. Hine sorhwylmas
- lemede to lange; he his leodum wearð,
- eallum æþellingum to aldorceare;
- swylce oft bemearn ærran mælum
- swiðferhþes sið snotor ceorl monig,
- se þe him bealwa to bote gelyfde,
- þæt þæt ðeodnes bearn geþeon scolde,
- fæderæþelum onfon, folc gehealdan,
- hord ond hleoburh, hæleþa rice,
- %%OE%% Scyldinga. He þær eallum wearð,
- mæg Higelaces, manna cynne,
- freondum gefægra; hine fyren onwod.
- Hwilum flitende fealwe stræte
- mearum mæton. ða wæs morgenleoht
- scofen ond scynded. Eode scealc monig
- swiðhicgende to sele þam hean
- searowundor seon; swylce self cyning
- of brydbure, beahhorda weard,
- tryddode tirfæst getrume micle,
- cystum gecyþed, ond his cwen mid him
- medostigge mæt mægþa hose.
- Hroðgar maþelode (he to healle geong,
- stod on stapole, geseah steapne hrof,
- golde fahne, ond Grendles hond):
- "ðisse ansyne alwealdan þanc
- lungre gelimpe! Fela ic laþes gebad,
- grynna æt Grendle; a mæg god wyrcan
- wunder æfter wundre, wuldres hyrde.
- ðæt wæs ungeara þæt ic ænigra me
- weana ne wende to widan feore
- bote gebidan, þonne blode fah
- husa selest heorodreorig stod,
- wea widscofen witena gehwylcum
- ðara þe ne wendon þæt hie wideferhð
- leoda landgeweorc laþum beweredon
- scuccum ond scinnum. Nu scealc hafað
- þurh drihtnes miht dæd gefremede
- ðe we ealle ær ne meahton
- snyttrum besyrwan. Hwæt, þæt secgan mæg
- efne swa hwylc mægþa swa ðone magan cende
- æfter gumcynnum, gyf heo gyt lyfað,
- þæt hyre ealdmetod este wære
- bearngebyrdo. Nu ic, Beowulf, þec,
- secg betsta, me for sunu wylle
- freogan on ferhþe; heald forð tela
- niwe sibbe. Ne bið þe nænigra gad
- worolde wilna, þe ic geweald hæbbe.
- Ful oft ic for læssan lean teohhode,
- hordweorþunge hnahran rince,
- sæmran æt sæcce. þu þe self hafast
- dædum gefremed þæt þin dom lyfað
- awa to aldre. Alwalda þec
- gode forgylde, swa he nu gyt dyde!"
- Beowulf maþelode, bearn Ecþeowes:
- "We þæt ellenweorc estum miclum,
- feohtan fremedon, frecne geneðdon
- eafoð uncuþes. Uþe ic swiþor
- þæt ðu hine selfne geseon moste,
- feond on frætewum fylwerigne.
- Ic hine hrædlice heardan clammum
- on wælbedde wriþan þohte,
- þæt he for mundgripe minum scolde
- licgean lifbysig, butan his lic swice.
- Ic hine ne mihte, þa metod nolde,
- ganges getwæman, no ic him þæs georne ætfealh,
- feorhgeniðlan; wæs to foremihtig
- feond on feþe. Hwæþere he his folme forlet
- to lifwraþe last weardian,
- earm ond eaxle. No þær ænige swa þeah
- feasceaft guma frofre gebohte;
- no þy leng leofað laðgeteona,
- synnum geswenced, ac hyne sar hafað
- mid nydgripe nearwe befongen,
- balwon bendum. ðær abidan sceal
- maga mane fah miclan domes,
- hu him scir metod scrifan wille."
- ða wæs swigra secg, sunu Eclafes,
- on gylpspræce guðgeweorca,
- siþðan æþelingas eorles cræfte
- ofer heanne hrof hand sceawedon,
- feondes fingras. Foran æghwylc wæs,
- stiðra nægla gehwylc, style gelicost,
- hæþenes handsporu hilderinces,
- egl, unheoru. æghwylc gecwæð
- þæt him heardra nan hrinan wolde
- iren ærgod, þæt ðæs ahlæcan
- blodge beadufolme onberan wolde.
- ða wæs haten hreþe Heort innanweard
- folmum gefrætwod. Fela þæra wæs,
- wera ond wifa, þe þæt winreced,
- gestsele gyredon. Goldfag scinon
- web æfter wagum, wundorsiona fela
- secga gehwylcum þara þe on swylc starað.
- Wæs þæt beorhte bold tobrocen swiðe,
- eal inneweard irenbendum fæst,
- heorras tohlidene. Hrof ana genæs,
- ealles ansund, þe se aglæca,
- fyrendædum fag, on fleam gewand,
- aldres orwena. No þæt yðe byð
- to befleonne, fremme se þe wille,
- ac gesecan sceal sawlberendra,
- nyde genydde, niþða bearna,
- grundbuendra gearwe stowe,
- þær his lichoma legerbedde fæst
- swefeþ æfter symle. þa wæs sæl ond mæl
- þæt to healle gang Healfdenes sunu;
- wolde self cyning symbel þicgan.
- Ne gefrægen ic þa mægþe maran weorode
- ymb hyra sincgyfan sel gebæran.
- Bugon þa to bence blædagande,
- fylle gefægon; fægere geþægon
- medoful manig magas þara
- swiðhicgende on sele þam hean,
- Hroðgar ond Hroþulf. Heorot innan wæs
- freondum afylled; nalles facenstafas
- þeodscyldingas þenden fremedon.
- Forgeaf þa Beowulfe bearn Healfdenes
- segen gyldenne sigores to leane;
- hroden hildecumbor, helm ond byrnan,
- mære maðþumsweord manige gesawon
- beforan beorn beran. Beowulf geþah
- ful on flette; no he þære feohgyfte
- for sceotendum scamigan ðorfte.
- Ne gefrægn ic freondlicor feower madmas
- golde gegyrede gummanna fela
- in ealobence oðrum gesellan.
- Ymb þæs helmes hrof heafodbeorge
- wirum bewunden walu utan heold,
- þæt him fela laf frecne ne meahton
- scurheard sceþðan, þonne scyldfreca
- ongean gramum gangan scolde.
- Heht ða eorla hleo eahta mearas
- fætedhleore on flet teon,
- in under eoderas. þara anum stod
- sadol searwum fah, since gewurþad;
- þæt wæs hildesetl heahcyninges,
- ðonne sweorda gelac sunu Healfdenes
- efnan wolde. Næfre on ore læg
- widcuþes wig, ðonne walu feollon.
- Ond ða Beowulfe bega gehwæþres
- eodor Ingwina onweald geteah,
- wicga ond wæpna, het hine wel brucan.
- Swa manlice mære þeoden,
- hordweard hæleþa, heaþoræsas geald
- mearum ond madmum, swa hy næfre man lyhð,
- se þe secgan wile soð æfter rihte.
- ða gyt æghwylcum eorla drihten
- þara þe mid Beowulfe brimlade teah
- on þære medubence maþðum gesealde,
- yrfelafe, ond þone ænne heht
- golde forgyldan, þone ðe Grendel ær
- mane acwealde, swa he hyra ma wolde,
- nefne him witig god wyrd forstode
- ond ðæs mannes mod. Metod eallum weold
- gumena cynnes, swa he nu git deð.
- Forþan bið andgit æghwær selest,
- ferhðes foreþanc. Fela sceal gebidan
- leofes ond laþes se þe longe her
- on ðyssum windagum worolde bruceð.
- þær wæs sang ond sweg samod ætgædere
- fore Healfdenes hildewisan,
- gomenwudu greted, gid oft wrecen,
- ðonne healgamen Hroþgares scop
- æfter medobence mænan scolde
- be Finnes eaferum, ða hie se fær begeat,
- hæleð Healfdena, Hnæf Scyldinga,
- in Freswæle feallan scolde.
- Ne huru Hildeburh herian þorfte
- Eotena treowe; unsynnum wearð
- beloren leofum æt þam lindplegan,
- bearnum ond broðrum; hie on gebyrd hruron,
- gare wunde. þæt wæs geomuru ides!
- Nalles holinga Hoces dohtor
- meotodsceaft bemearn, syþðan morgen com,
- ða heo under swegle geseon meahte
- morþorbealo maga, þær heo ær mæste heold
- worolde wynne. Wig ealle fornam
- Finnes þegnas nemne feaum anum,
- þæt he ne mehte on þæm meðelstede
- wig Hengeste wiht gefeohtan,
- ne þa wealafe wige forþringan
- þeodnes ðegna; ac hig him geþingo budon,
- þæt hie him oðer flet eal gerymdon,
- healle ond heahsetl, þæt hie healfre geweald
- wið Eotena bearn agan moston,
- ond æt feohgyftum Folcwaldan sunu
- dogra gehwylce Dene weorþode,
- Hengestes heap hringum wenede
- efne swa swiðe sincgestreonum
- fættan goldes, swa he Fresena cyn
- on beorsele byldan wolde.
- ða hie getruwedon on twa healfa
- fæste frioðuwære. Fin Hengeste
- elne, unflitme aðum benemde
- þæt he þa wealafe weotena dome
- arum heolde, þæt ðær ænig mon
- wordum ne worcum wære ne bræce,
- ne þurh inwitsearo æfre gemænden
- ðeah hie hira beaggyfan banan folgedon
- ðeodenlease, þa him swa geþearfod wæs;
- gyf þonne Frysna hwylc frecnan spræce
- ðæs morþorhetes myndgiend wære,
- þonne hit sweordes ecg seðan scolde.
- Ad wæs geæfned ond icge gold
- ahæfen of horde. Herescyldinga
- betst beadorinca wæs on bæl gearu.
- æt þæm ade wæs eþgesyne
- swatfah syrce, swyn ealgylden,
- eofer irenheard, æþeling manig
- wundum awyrded; sume on wæle crungon.
- Het ða Hildeburh æt Hnæfes ade
- hire selfre sunu sweoloðe befæstan,
- banfatu bærnan ond on bæl don
- eame on eaxle. Ides gnornode,
- geomrode giddum. Guðrinc astah.
- Wand to wolcnum wælfyra mæst,
- hlynode for hlawe; hafelan multon,
- bengeato burston, ðonne blod ætspranc,
- laðbite lices. Lig ealle forswealg,
- gæsta gifrost, þara ðe þær guð fornam
- bega folces; wæs hira blæd scacen.
- Gewiton him ða wigend wica neosian,
- freondum befeallen, Frysland geseon,
- hamas ond heaburh. Hengest ða gyt
- wælfagne winter wunode mid Finne
- eal unhlitme. Eard gemunde,
- þeah þe he ne meahte on mere drifan
- hringedstefnan; holm storme weol,
- won wið winde, winter yþe beleac
- isgebinde, oþðæt oþer com
- gear in geardas, swa nu gyt deð,
- þa ðe syngales sele bewitiað,
- wuldortorhtan weder. ða wæs winter scacen,
- fæger foldan bearm. Fundode wrecca,
- gist of geardum; he to gyrnwræce
- swiðor þohte þonne to sælade,
- gif he torngemot þurhteon mihte
- þæt he Eotena bearn inne gemunde.
- Swa he ne forwyrnde woroldrædenne,
- þonne him Hunlafing hildeleoman,
- billa selest, on bearm dyde,
- þæs wæron mid Eotenum ecge cuðe.
- Swylce ferhðfrecan Fin eft begeat
- sweordbealo sliðen æt his selfes ham,
- siþðan grimne gripe Guðlaf ond Oslaf
- æfter sæsiðe, sorge, mændon,
- ætwiton weana dæl; ne meahte wæfre mod
- forhabban in hreþre. ða wæs heal roden
- feonda feorum, swilce Fin slægen,
- cyning on corþre, ond seo cwen numen.
- Sceotend Scyldinga to scypon feredon
- eal ingesteald eorðcyninges,
- swylce hie æt Finnes ham findan meahton
- sigla, searogimma. Hie on sælade
- drihtlice wif to Denum feredon,
- læddon to leodum. Leoð wæs asungen,
- gleomannes gyd. Gamen eft astah,
- beorhtode bencsweg; byrelas sealdon
- win of wunderfatum. þa cwom Wealhþeo forð
- gan under gyldnum beage, þær þa godan twegen
- sæton suhtergefæderan; þa gyt wæs hiera sib ætgædere,
- æghwylc oðrum trywe. Swylce þær Unferþ þyle
- æt fotum sæt frean Scyldinga; gehwylc hiora his ferhþe treowde,
- þæt he hæfde mod micel, þeah þe he his magum nære
- arfæst æt ecga gelacum. Spræc ða ides Scyldinga:
- "Onfoh þissum fulle, freodrihten min,
- sinces brytta! þu on sælum wes,
- goldwine gumena, ond to Geatum spræc
- mildum wordum, swa sceal man don.
- Beo wið Geatas glæd, geofena gemyndig,
- nean ond feorran þu nu hafast.
- Me man sægde þæt þu ðe for sunu wolde
- hererinc habban. Heorot is gefælsod,
- beahsele beorhta; bruc þenden þu mote
- manigra medo, ond þinum magum læf
- folc ond rice, þonne ðu forð scyle
- metodsceaft seon. Ic minne can
- glædne Hroþulf, þæt he þa geogoðe wile
- arum healdan, gyf þu ær þonne he,
- wine Scildinga, worold oflætest;
- wene ic þæt he mid gode gyldan wille
- uncran eaferan, gif he þæt eal gemon,
- hwæt wit to willan ond to worðmyndum
- umborwesendum ær arna gefremedon."
- Hwearf þa bi bence þær hyre byre wæron,
- Hreðric ond Hroðmund, ond hæleþa bearn,
- giogoð ætgædere; þær se goda sæt,
- Beowulf Geata, be þæm gebroðrum twæm.
- Him wæs ful boren ond freondlaþu
- wordum bewægned, ond wunden gold
- estum geeawed, earmreade twa,
- hrægl ond hringas, healsbeaga mæst
- þara þe ic on foldan gefrægen hæbbe.
- Nænigne ic under swegle selran hyrde
- hordmaððum hæleþa, syþðan Hama ætwæg
- to þære byrhtan byrig Brosinga mene,
- sigle ond sincfæt; searoniðas fleah
- Eormenrices, geceas ecne ræd.
- þone hring hæfde Higelac Geata,
- nefa Swertinges, nyhstan siðe,
- siðþan he under segne sinc ealgode,
- wælreaf werede; hyne wyrd fornam,
- syþðan he for wlenco wean ahsode,
- fæhðe to Frysum. He þa frætwe wæg,
- eorclanstanas ofer yða ful,
- rice þeoden; he under rande gecranc.
- Gehwearf þa in Francna fæþm feorh cyninges,
- breostgewædu ond se beah somod;
- wyrsan wigfrecan wæl reafedon
- æfter guðsceare, Geata leode,
- hreawic heoldon. Heal swege onfeng.
- Wealhðeo maþelode, heo fore þæm werede spræc:
- "Bruc ðisses beages, Beowulf leofa,
- hyse, mid hæle, ond þisses hrægles neot,
- þeodgestreona, ond geþeoh tela,
- cen þec mid cræfte ond þyssum cnyhtum wes
- lara liðe; ic þe þæs lean geman.
- Hafast þu gefered þæt ðe feor ond neah
- ealne wideferhþ weras ehtigað,
- efne swa side swa sæ bebugeð,
- windgeard, weallas. Wes þenden þu lifige,
- æþeling, eadig. Ic þe an tela
- sincgestreona. Beo þu suna minum
- dædum gedefe, dreamhealdende.
- Her is æghwylc eorl oþrum getrywe,
- modes milde, mandrihtne hold;
- þegnas syndon geþwære, þeod ealgearo,
- druncne dryhtguman doð swa ic bidde."
- Eode þa to setle. þær wæs symbla cyst;
- druncon win weras. Wyrd ne cuþon,
- geosceaft grimme, swa hit agangen wearð
- eorla manegum, syþðan æfen cwom
- ond him Hroþgar gewat to hofe sinum,
- rice to ræste. Reced weardode
- unrim eorla, swa hie oft ær dydon.
- Bencþelu beredon; hit geondbræded wearð
- beddum ond bolstrum. Beorscealca sum
- fus ond fæge fletræste gebeag.
- Setton him to heafdon hilderandas,
- bordwudu beorhtan; þær on bence wæs
- ofer æþelinge yþgesene
- heaþosteapa helm, hringed byrne,
- þrecwudu þrymlic. Wæs þeaw hyra
- þæt hie oft wæron an wig gearwe,
- ge æt ham ge on herge, ge gehwæþer þara,
- efne swylce mæla swylce hira mandryhtne
- þearf gesælde; wæs seo þeod tilu.
- Sigon þa to slæpe. Sum sare angeald
- æfenræste, swa him ful oft gelamp,
- siþðan goldsele Grendel warode,
- unriht æfnde, oþþæt ende becwom,
- swylt æfter synnum. þæt gesyne wearþ,
- widcuþ werum, þætte wrecend þa gyt
- lifde æfter laþum, lange þrage,
- æfter guðceare. Grendles modor,
- ides, aglæcwif, yrmþe gemunde,
- se þe wæteregesan wunian scolde,
- cealde streamas, siþðan Cain wearð
- to ecgbanan angan breþer,
- fæderenmæge; he þa fag gewat,
- morþre gemearcod, mandream fleon,
- westen warode. þanon woc fela
- geosceaftgasta; wæs þæra Grendel sum,
- heorowearh hetelic, se æt Heorote fand
- wæccendne wer wiges bidan.
- þær him aglæca ætgræpe wearð;
- hwæþre he gemunde mægenes strenge,
- gimfæste gife ðe him god sealde,
- ond him to anwaldan are gelyfde,
- frofre ond fultum; ðy he þone feond ofercwom,
- gehnægde helle gast. þa he hean gewat,
- dreame bedæled, deaþwic seon,
- mancynnes feond, ond his modor þa gyt,
- gifre ond galgmod, gegan wolde
- sorhfulne sið, sunu deað wrecan.
- Com þa to Heorote, ðær Hringdene
- geond þæt sæld swæfun. þa ðær sona wearð
- edhwyrft eorlum, siþðan inne fealh
- Grendles modor. Wæs se gryre læssa
- efne swa micle swa bið mægþa cræft,
- wiggryre wifes, be wæpnedmen,
- þonne heoru bunden, hamere geþuren,
- sweord swate fah swin ofer helme
- ecgum dyhttig andweard scireð.
- þa wæs on healle heardecg togen
- sweord ofer setlum, sidrand manig
- hafen handa fæst; helm ne gemunde,
- byrnan side, þa hine se broga angeat.
- Heo wæs on ofste, wolde ut þanon,
- feore beorgan, þa heo onfunden wæs.
- Hraðe heo æþelinga anne hæfde
- fæste befangen, þa heo to fenne gang.
- Se wæs Hroþgare hæleþa leofost
- on gesiðes had be sæm tweonum,
- rice randwiga, þone ðe heo on ræste abreat,
- blædfæstne beorn. Næs Beowulf ðær,
- ac wæs oþer in ær geteohhod
- æfter maþðumgife mærum Geate.
- Hream wearð in Heorote; heo under heolfre genam
- cuþe folme; cearu wæs geniwod,
- geworden in wicun. Ne wæs þæt gewrixle til,
- þæt hie on ba healfa bicgan scoldon
- freonda feorum. þa wæs frod cyning,
- har hilderinc, on hreon mode,
- syðþan he aldorþegn unlyfigendne,
- þone deorestan deadne wisse.
- Hraþe wæs to bure Beowulf fetod,
- sigoreadig secg. Samod ærdæge
- eode eorla sum, æþele cempa
- self mid gesiðum þær se snotera bad,
- hwæþer him alwalda æfre wille
- æfter weaspelle wyrpe gefremman.
- Gang ða æfter flore fyrdwyrðe man
- mid his handscale (healwudu dynede),
- þæt he þone wisan wordum nægde
- frean Ingwina, frægn gif him wære
- æfter neodlaðum niht getæse.
- Hroðgar maþelode, helm Scyldinga:
- "Ne frin þu æfter sælum! Sorh is geniwod
- Denigea leodum. Dead is æschere,
- Yrmenlafes yldra broþor,
- min runwita ond min rædbora,
- eaxlgestealla, ðonne we on orlege
- hafelan weredon, þonne hniton feþan,
- eoferas cnysedan. Swylc scolde eorl wesan,
- æþeling ærgod, swylc æschere wæs!
- Wearð him on Heorote to handbanan
- wælgæst wæfre; ic ne wat hwæder
- atol æse wlanc eftsiðas teah,
- fylle gefægnod. Heo þa fæhðe wræc
- þe þu gystran niht Grendel cwealdest
- þurh hæstne had heardum clammum,
- forþan he to lange leode mine
- wanode ond wyrde. He æt wige gecrang
- ealdres scyldig, ond nu oþer cwom
- mihtig manscaða, wolde hyre mæg wrecan,
- ge feor hafað fæhðe gestæled
- (þæs þe þincean mæg þegne monegum,
- se þe æfter sincgyfan on sefan greoteþ),
- hreþerbealo hearde; nu seo hand ligeð,
- se þe eow welhwylcra wilna dohte.
- Ic þæt londbuend, leode mine,
- selerædende, secgan hyrde
- þæt hie gesawon swylce twegen
- micle mearcstapan moras healdan,
- ellorgæstas. ðæra oðer wæs,
- þæs þe hie gewislicost gewitan meahton,
- idese onlicnæs; oðer earmsceapen
- on weres wæstmum wræclastas træd,
- næfne he wæs mara þonne ænig man oðer;
- þone on geardagum Grendel nemdon
- foldbuende. No hie fæder cunnon,
- hwæþer him ænig wæs ær acenned
- dyrnra gasta. Hie dygel lond
- warigeað, wulfhleoþu, windige næssas,
- frecne fengelad, ðær fyrgenstream
- under næssa genipu niþer gewiteð,
- flod under foldan. Nis þæt feor heonon
- milgemearces þæt se mere standeð;
- ofer þæm hongiað hrinde bearwas,
- wudu wyrtum fæst wæter oferhelmað.
- þær mæg nihta gehwæm niðwundor seon,
- fyr on flode. No þæs frod leofað
- gumena bearna, þæt þone grund wite;
- ðeah þe hæðstapa hundum geswenced,
- heorot hornum trum, holtwudu sece,
- feorran geflymed, ær he feorh seleð,
- aldor on ofre, ær he in wille
- hafelan hydan. Nis þæt heoru stow!
- þonon yðgeblond up astigeð
- won to wolcnum, þonne wind styreþ,
- lað gewidru, oðþæt lyft drysmaþ,
- roderas reotað. Nu is se ræd gelang
- eft æt þe anum. Eard git ne const,
- frecne stowe, ðær þu findan miht
- felasinnigne secg; sec gif þu dyrre.
- Ic þe þa fæhðe feo leanige,
- ealdgestreonum, swa ic ær dyde,
- wundnum golde, gyf þu on weg cymest."
- Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
- "Ne sorga, snotor guma; selre bið æghwæm
- þæt he his freond wrece, þonne he fela murne.
- Ure æghwylc sceal ende gebidan
- worolde lifes; wyrce se þe mote
- domes ær deaþe; þæt bið drihtguman
- unlifgendum æfter selest.
- Aris, rices weard, uton raþe feran
- Grendles magan gang sceawigan.
- Ic hit þe gehate, no he on helm losaþ,
- ne on foldan fæþm, ne on fyrgenholt,
- ne on gyfenes grund, ga þær he wille.
- ðys dogor þu geþyld hafa
- weana gehwylces, swa ic þe wene to."
- Ahleop ða se gomela, gode þancode,
- mihtigan drihtne, þæs se man gespræc.
- þa wæs Hroðgare hors gebæted,
- wicg wundenfeax. Wisa fengel
- geatolic gende; gumfeþa stop
- lindhæbbendra. Lastas wæron
- æfter waldswaþum wide gesyne,
- gang ofer grundas, þær heo gegnum for
- ofer myrcan mor, magoþegna bær
- þone selestan sawolleasne
- þara þe mid Hroðgare ham eahtode.
- Ofereode þa æþelinga bearn
- steap stanhliðo, stige nearwe,
- enge anpaðas, uncuð gelad,
- neowle næssas, nicorhusa fela.
- He feara sum beforan gengde
- wisra monna wong sceawian,
- oþþæt he færinga fyrgenbeamas
- ofer harne stan hleonian funde,
- wynleasne wudu; wæter under stod
- dreorig ond gedrefed. Denum eallum wæs,
- winum Scyldinga, weorce on mode
- to geþolianne, ðegne monegum,
- oncyð eorla gehwæm, syðþan æscheres
- on þam holmclife hafelan metton.
- Flod blode weol (folc to sægon),
- hatan heolfre. Horn stundum song
- fuslic fyrdleoð. Feþa eal gesæt.
- Gesawon ða æfter wætere wyrmcynnes fela,
- sellice sædracan, sund cunnian,
- swylce on næshleoðum nicras licgean,
- ða on undernmæl oft bewitigað
- sorhfulne sið on seglrade,
- wyrmas ond wildeor; hie on weg hruron,
- bitere ond gebolgne, bearhtm ongeaton,
- guðhorn galan. Sumne Geata leod
- of flanbogan feores getwæfde,
- yðgewinnes, þæt him on aldre stod
- herestræl hearda; he on holme wæs
- sundes þe sænra, ðe hyne swylt fornam.
- Hræþe wearð on yðum mid eoferspreotum
- heorohocyhtum hearde genearwod,
- niða genæged, ond on næs togen,
- wundorlic wægbora; weras sceawedon
- gryrelicne gist. Gyrede hine Beowulf
- eorlgewædum, nalles for ealdre mearn.
- Scolde herebyrne hondum gebroden,
- sid ond searofah, sund cunnian,
- seo ðe bancofan beorgan cuþe,
- þæt him hildegrap hreþre ne mihte,
- eorres inwitfeng, aldre gesceþðan;
- ac se hwita helm hafelan werede,
- se þe meregrundas mengan scolde,
- secan sundgebland since geweorðad,
- befongen freawrasnum, swa hine fyrndagum
- worhte wæpna smið, wundrum teode,
- besette swinlicum, þæt hine syðþan no
- brond ne beadomecas bitan ne meahton.
- Næs þæt þonne mætost mægenfultuma
- þæt him on ðearfe lah ðyle Hroðgares;
- wæs þæm hæftmece Hrunting nama.
- þæt wæs an foran ealdgestreona;
- ecg wæs iren, atertanum fah,
- ahyrded heaþoswate; næfre hit æt hilde ne swac
- manna ængum þara þe hit mid mundum bewand,
- se ðe gryresiðas gegan dorste,
- folcstede fara; næs þæt forma sið
- þæt hit ellenweorc æfnan scolde.
- Huru ne gemunde mago Ecglafes,
- eafoþes cræftig, þæt he ær gespræc
- wine druncen, þa he þæs wæpnes onlah
- selran sweordfrecan. Selfa ne dorste
- under yða gewin aldre geneþan,
- drihtscype dreogan; þær he dome forleas,
- ellenmærðum. Ne wæs þæm oðrum swa,
- syðþan he hine to guðe gegyred hæfde.
- Beowulf maðelode, bearn Ecgþeowes:
- "Geþenc nu, se mæra maga Healfdenes,
- snottra fengel, nu ic eom siðes fus,
- goldwine gumena, hwæt wit geo spræcon,
- gif ic æt þearfe þinre scolde
- aldre linnan, þæt ðu me a wære
- forðgewitenum on fæder stæle.
- Wes þu mundbora minum magoþegnum,
- hondgesellum, gif mec hild nime;
- swylce þu ða madmas þe þu me sealdest,
- Hroðgar leofa, Higelace onsend.
- Mæg þonne on þæm golde ongitan Geata dryhten,
- geseon sunu Hrædles, þonne he on þæt sinc starað,
- þæt ic gumcystum godne funde
- beaga bryttan, breac þonne moste.
- Ond þu Unferð læt ealde lafe,
- wrætlic wægsweord, widcuðne man
- heardecg habban; ic me mid Hruntinge
- dom gewyrce, oþðe mec deað nimeð."
- æfter þæm wordum Wedergeata leod
- efste mid elne, nalas ondsware
- bidan wolde; brimwylm onfeng
- hilderince. ða wæs hwil dæges
- ær he þone grundwong ongytan mehte.
- Sona þæt onfunde se ðe floda begong
- heorogifre beheold hund missera,
- grim ond grædig, þæt þær gumena sum
- ælwihta eard ufan cunnode.
- Grap þa togeanes, guðrinc gefeng
- atolan clommum. No þy ær in gescod
- halan lice; hring utan ymbbearh,
- þæt heo þone fyrdhom ðurhfon ne mihte,
- locene leoðosyrcan laþan fingrum.
- Bær þa seo brimwylf, þa heo to botme com,
- hringa þengel to hofe sinum,
- swa he ne mihte, no he þæs modig wæs,
- wæpna gewealdan, ac hine wundra þæs fela
- swencte on sunde, sædeor monig
- hildetuxum heresyrcan bræc,
- ehton aglæcan. ða se eorl ongeat
- þæt he in niðsele nathwylcum wæs,
- þær him nænig wæter wihte ne sceþede,
- ne him for hrofsele hrinan ne mehte
- færgripe flodes; fyrleoht geseah,
- blacne leoman, beorhte scinan.
- Ongeat þa se goda grundwyrgenne,
- merewif mihtig; mægenræs forgeaf
- hildebille, hond sweng ne ofteah,
- þæt hire on hafelan hringmæl agol
- grædig guðleoð. ða se gist onfand
- þæt se beadoleoma bitan nolde,
- aldre sceþðan, ac seo ecg geswac
- ðeodne æt þearfe; ðolode ær fela
- hondgemota, helm oft gescær,
- fæges fyrdhrægl; ða wæs forma sið
- deorum madme, þæt his dom alæg.
- Eft wæs anræd, nalas elnes læt,
- mærða gemyndig mæg Hylaces.
- Wearp ða wundenmæl wrættum gebunden
- yrre oretta, þæt hit on eorðan læg,
- stið ond stylecg; strenge getruwode,
- mundgripe mægenes. Swa sceal man don,
- þonne he æt guðe gegan þenceð
- longsumne lof, na ymb his lif cearað.
- Gefeng þa be eaxle (nalas for fæhðe mearn)
- Guðgeata leod Grendles modor;
- brægd þa beadwe heard, þa he gebolgen wæs,
- feorhgeniðlan, þæt heo on flet gebeah.
- Heo him eft hraþe andlean forgeald
- grimman grapum ond him togeanes feng;
- oferwearp þa werigmod wigena strengest,
- feþecempa, þæt he on fylle wearð.
- Ofsæt þa þone selegyst ond hyre seax geteah,
- brad ond brunecg, wolde hire bearn wrecan,
- angan eaferan. Him on eaxle læg
- breostnet broden; þæt gebearh feore,
- wið ord ond wið ecge ingang forstod.
- Hæfde ða forsiðod sunu Ecgþeowes
- under gynne grund, Geata cempa,
- nemne him heaðobyrne helpe gefremede,
- herenet hearde, ond halig god
- geweold wigsigor; witig drihten,
- rodera rædend, hit on ryht gesced
- yðelice, syþðan he eft astod.
- Geseah ða on searwum sigeeadig bil,
- eald sweord eotenisc, ecgum þyhtig,
- wigena weorðmynd; þæt wæs wæpna cyst,
- buton hit wæs mare ðonne ænig mon oðer
- to beadulace ætberan meahte,
- god ond geatolic, giganta geweorc.
- He gefeng þa fetelhilt, freca Scyldinga
- hreoh ond heorogrim hringmæl gebrægd,
- aldres orwena, yrringa sloh,
- þæt hire wið halse heard grapode,
- banhringas bræc. Bil eal ðurhwod
- fægne flæschoman; heo on flet gecrong.
- Sweord wæs swatig, secg weorce gefeh.
- Lixte se leoma, leoht inne stod,
- efne swa of hefene hadre scineð
- rodores candel. He æfter recede wlat;
- hwearf þa be wealle, wæpen hafenade
- heard be hiltum Higelaces ðegn,
- yrre ond anræd. Næs seo ecg fracod
- hilderince, ac he hraþe wolde
- Grendle forgyldan guðræsa fela
- ðara þe he geworhte to Westdenum
- oftor micle ðonne on ænne sið,
- þonne he Hroðgares heorðgeneatas
- sloh on sweofote, slæpende fræt
- folces Denigea fyftyne men
- ond oðer swylc ut offerede,
- laðlicu lac. He him þæs lean forgeald,
- reþe cempa, to ðæs þe he on ræste geseah
- guðwerigne Grendel licgan
- aldorleasne, swa him ær gescod
- hild æt Heorote. Hra wide sprong,
- syþðan he æfter deaðe drepe þrowade,
- heorosweng heardne, ond hine þa heafde becearf.
- Sona þæt gesawon snottre ceorlas,
- þa ðe mid Hroðgare on holm wliton,
- þæt wæs yðgeblond eal gemenged,
- brim blode fah. Blondenfeaxe,
- gomele ymb godne, ongeador spræcon
- þæt hig þæs æðelinges eft ne wendon
- þæt he sigehreðig secean come
- mærne þeoden; þa ðæs monige gewearð
- þæt hine seo brimwylf abroten hæfde.
- ða com non dæges. Næs ofgeafon
- hwate Scyldingas; gewat him ham þonon
- goldwine gumena. Gistas setan
- modes seoce ond on mere staredon,
- wiston ond ne wendon þæt hie heora winedrihten
- selfne gesawon. þa þæt sweord ongan
- æfter heaþoswate hildegicelum,
- wigbil wanian. þæt wæs wundra sum,
- þæt hit eal gemealt ise gelicost,
- ðonne forstes bend fæder onlæteð,
- onwindeð wælrapas, se geweald hafað
- sæla ond mæla; þæt is soð metod.
- Ne nom he in þæm wicum, Wedergeata leod,
- maðmæhta ma, þeh he þær monige geseah,
- buton þone hafelan ond þa hilt somod
- since fage. Sweord ær gemealt,
- forbarn brodenmæl; wæs þæt blod to þæs hat,
- ættren ellorgæst se þær inne swealt.
- Sona wæs on sunde se þe ær æt sæcce gebad
- wighryre wraðra, wæter up þurhdeaf.
- Wæron yðgebland eal gefælsod,
- eacne eardas, þa se ellorgast
- oflet lifdagas ond þas lænan gesceaft.
- Com þa to lande lidmanna helm
- swiðmod swymman; sælace gefeah,
- mægenbyrþenne þara þe he him mid hæfde.
- Eodon him þa togeanes, gode þancodon,
- ðryðlic þegna heap, þeodnes gefegon,
- þæs þe hi hyne gesundne geseon moston.
- ða wæs of þæm hroran helm ond byrne
- lungre alysed. Lagu drusade,
- wæter under wolcnum, wældreore fag.
- Ferdon forð þonon feþelastum
- ferhþum fægne, foldweg mæton,
- cuþe stræte. Cyningbalde men
- from þæm holmclife hafelan bæron
- earfoðlice heora æghwæþrum,
- felamodigra; feower scoldon
- on þæm wælstenge weorcum geferian
- to þæm goldsele Grendles heafod,
- oþðæt semninga to sele comon
- frome fyrdhwate feowertyne
- Geata gongan; gumdryhten mid
- modig on gemonge meodowongas træd.
- ða com in gan ealdor ðegna,
- dædcene mon dome gewurþad,
- hæle hildedeor, Hroðgar gretan.
- þa wæs be feaxe on flet boren
- Grendles heafod, þær guman druncon,
- egeslic for eorlum ond þære idese mid,
- wliteseon wrætlic; weras on sawon.
- Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
- "Hwæt! we þe þas sælac, sunu Healfdenes,
- leod Scyldinga, lustum brohton
- tires to tacne, þe þu her to locast.
- Ic þæt unsofte ealdre gedigde
- wigge under wætere, weorc geneþde
- earfoðlice; ætrihte wæs
- guð getwæfed, nymðe mec god scylde.
- Ne meahte ic æt hilde mid Hruntinge
- wiht gewyrcan, þeah þæt wæpen duge;
- ac me geuðe ylda waldend
- þæt ic on wage geseah wlitig hangian
- eald sweord eacen (oftost wisode
- winigea leasum), þæt ic ðy wæpne gebræd.
- Ofsloh ða æt þære sæcce, þa me sæl ageald,
- huses hyrdas. þa þæt hildebil
- forbarn brogdenmæl, swa þæt blod gesprang,
- hatost heaþoswata. Ic þæt hilt þanan
- feondum ætferede, fyrendæda wræc,
- deaðcwealm Denigea, swa hit gedefe wæs.
- Ic hit þe þonne gehate, þæt þu on Heorote most
- sorhleas swefan mid þinra secga gedryht
- ond þegna gehwylc þinra leoda,
- duguðe ond iogoþe, þæt þu him ondrædan ne þearft,
- þeoden Scyldinga, on þa healfe,
- aldorbealu eorlum, swa þu ær dydest."
- ða wæs gylden hilt gamelum rince,
- harum hildfruman, on hand gyfen,
- enta ærgeweorc; hit on æht gehwearf
- æfter deofla hryre Denigea frean,
- wundorsmiþa geweorc, ond þa þas worold ofgeaf
- gromheort guma, godes ondsaca,
- morðres scyldig, ond his modor eac,
- on geweald gehwearf woroldcyninga
- ðæm selestan be sæm tweonum
- ðara þe on Scedenigge sceattas dælde.
- Hroðgar maðelode, hylt sceawode,
- ealde lafe, on ðæm wæs or writen
- fyrngewinnes, syðþan flod ofsloh,
- gifen geotende, giganta cyn
- (frecne geferdon); þæt wæs fremde þeod
- ecean dryhtne; him þæs endelean
- þurh wæteres wylm waldend sealde.
- Swa wæs on ðæm scennum sciran goldes
- þurh runstafas rihte gemearcod,
- geseted ond gesæd hwam þæt sweord geworht,
- irena cyst, ærest wære,
- wreoþenhilt ond wyrmfah. ða se wisa spræc
- sunu Healfdenes (swigedon ealle):
- "þæt, la, mæg secgan se þe soð ond riht
- fremeð on folce, feor eal gemon,
- eald %%OE%%weard, þæt ðes eorl wære
- geboren betera! Blæd is aræred
- geond widwegas, wine min Beowulf,
- ðin ofer þeoda gehwylce. Eal þu hit geþyldum healdest,
- mægen mid modes snyttrum. Ic þe sceal mine gelæstan
- freode, swa wit furðum spræcon. ðu scealt to frofre weorþan
- eal langtwidig leodum þinum,
- hæleðum to helpe. Ne wearð Heremod swa
- eaforum Ecgwelan, Arscyldingum;
- ne geweox he him to willan, ac to wælfealle
- ond to deaðcwalum Deniga leodum;
- breat bolgenmod beodgeneatas,
- eaxlgesteallan, oþþæt he ana hwearf,
- mære þeoden, mondreamum from.
- ðeah þe hine mihtig god mægenes wynnum,
- eafeþum stepte, ofer ealle men
- forð gefremede, hwæþere him on ferhþe greow
- breosthord blodreow. Nallas beagas geaf
- Denum æfter dome; dreamleas gebad
- þæt he þæs gewinnes weorc þrowade,
- leodbealo longsum. ðu þe lær be þon,
- gumcyste ongit; ic þis gid be þe
- awræc wintrum frod. Wundor is to secganne
- hu mihtig god manna cynne
- þurh sidne sefan snyttru bryttað,
- eard ond eorlscipe; he ah ealra geweald.
- Hwilum he on lufan læteð hworfan
- monnes modgeþonc mæran cynnes,
- seleð him on eþle eorþan wynne
- to healdanne, hleoburh wera,
- gedeð him swa gewealdene worolde dælas,
- side rice, þæt he his selfa ne mæg
- for his unsnyttrum ende geþencean.
- Wunað he on wiste; no hine wiht dweleð
- adl ne yldo, ne him inwitsorh
- on sefan sweorceð, ne gesacu ohwær
- ecghete eoweð, ac him eal worold
- wendeð on willan (he þæt wyrse ne con),
- oðþæt him on innan oferhygda dæl
- weaxeð ond wridað. þonne se weard swefeð,
- sawele hyrde; bið se slæp to fæst,
- bisgum gebunden, bona swiðe neah,
- se þe of flanbogan fyrenum sceoteð.
- þonne bið on hreþre under helm drepen
- biteran stræle (him bebeorgan ne con),
- wom wundorbebodum wergan gastes;
- þinceð him to lytel þæt he lange heold,
- gytsað gromhydig, nallas on gylp seleð
- fædde beagas, ond he þa forðgesceaft
- forgyteð ond forgymeð, þæs þe him ær god sealde,
- wuldres waldend, weorðmynda dæl.
- Hit on endestæf eft gelimpeð
- þæt se lichoma læne gedreoseð,
- fæge gefealleð; fehð oþer to,
- se þe unmurnlice madmas dæleþ,
- eorles ærgestreon, egesan ne gymeð.
- Bebeorh þe ðone bealonið, Beowulf leofa,
- secg betsta, ond þe þæt selre geceos,
- ece rædas; oferhyda ne gym,
- mære cempa. Nu is þines mægnes blæd
- ane hwile. Eft sona bið
- þæt þec adl oððe ecg eafoþes getwæfeð,
- oððe fyres feng, oððe flodes wylm,
- oððe gripe meces, oððe gares fliht,
- oððe atol yldo; oððe eagena bearhtm
- forsiteð ond forsworceð; semninga bið
- þæt ðec, dryhtguma, deað oferswyðeð.
- Swa ic Hringdena hund missera
- weold under wolcnum ond hig wigge beleac
- manigum mægþa geond þysne middangeard,
- æscum ond ecgum, þæt ic me ænigne
- under swegles begong gesacan ne tealde.
- Hwæt, me þæs on eþle edwenden cwom,
- gyrn æfter gomene, seoþðan Grendel wearð,
- ealdgewinna, ingenga min;
- ic þære socne singales wæg
- modceare micle. þæs sig metode þanc,
- ecean dryhtne, þæs ðe ic on aldre gebad
- þæt ic on þone hafelan heorodreorigne
- ofer ealdgewin eagum starige!
- Ga nu to setle, symbelwynne dreoh
- wigge weorþad; unc sceal worn fela
- maþma gemænra, siþðan morgen bið."
- Geat wæs glædmod, geong sona to
- setles neosan, swa se snottra heht.
- þa wæs eft swa ær ellenrofum
- fletsittendum fægere gereorded
- niowan stefne. Nihthelm geswearc
- deorc ofer dryhtgumum. Duguð eal aras.
- Wolde blondenfeax beddes neosan,
- gamela Scylding. Geat unigmetes wel,
- rofne randwigan, restan lyste;
- sona him seleþegn siðes wergum,
- feorrancundum, forð wisade,
- se for andrysnum ealle beweotede
- þegnes þearfe, swylce þy dogore
- heaþoliðende habban scoldon.
- Reste hine þa rumheort; reced hliuade
- geap ond goldfah; gæst inne swæf
- oþþæt hrefn blaca heofones wynne
- bliðheort bodode. ða com beorht scacan
- scaþan onetton,
- wæron æþelingas eft to leodum
- fuse to farenne; wolde feor þanon
- cuma collenferhð ceoles neosan.
- Heht þa se hearda Hrunting beran
- sunu Ecglafes, heht his sweord niman,
- leoflic iren; sægde him þæs leanes þanc,
- cwæð, he þone guðwine godne tealde,
- wigcræftigne, nales wordum log
- meces ecge; þæt wæs modig secg.
- Ond þa siðfrome, searwum gearwe
- wigend wæron; eode weorð Denum
- æþeling to yppan, þær se oþer wæs,
- hæle hildedeor Hroðgar grette.
- Beowulf maþelode, bearn Ecgþeowes:
- "Nu we sæliðend secgan wyllað,
- feorran cumene, þæt we fundiaþ
- Higelac secan. Wæron her tela
- willum bewenede; þu us wel dohtest.
- Gif ic þonne on eorþan owihte mæg
- þinre modlufan maran tilian,
- gumena dryhten, ðonne ic gyt dyde,
- guðgeweorca, ic beo gearo sona.
- Gif ic þæt gefricge ofer floda begang,
- þæt þec ymbsittend egesan þywað,
- swa þec hetende hwilum dydon,
- ic ðe þusenda þegna bringe,
- hæleþa to helpe. Ic on Higelac wat,
- Geata dryhten, þeah ðe he geong sy,
- folces hyrde, þæt he mec fremman wile
- wordum ond worcum, þæt ic þe wel herige
- ond þe to geoce garholt bere,
- mægenes fultum, þær ðe bið manna þearf.
- Gif him þonne Hreþric to hofum Geata
- geþingeð, þeodnes bearn, he mæg þær fela
- freonda findan; feorcyþðe beoð
- selran gesohte þæm þe him selfa deah."
- Hroðgar maþelode him on ondsware:
- "þe þa wordcwydas wigtig drihten
- on sefan sende; ne hyrde ic snotorlicor
- on swa geongum feore guman þingian.
- þu eart mægenes strang ond on mode frod,
- wis wordcwida. Wen ic talige,
- gif þæt gegangeð, þæt ðe gar nymeð,
- hild heorugrimme, Hreþles eaferan,
- adl oþðe iren ealdor ðinne,
- folces hyrde, ond þu þin feorh hafast,
- þæt þe Sægeatas selran næbben
- to geceosenne cyning ænigne,
- hordweard hæleþa, gyf þu healdan wylt
- maga rice. Me þin modsefa
- licað leng swa wel, leofa Beowulf.
- Hafast þu gefered þæt þam folcum sceal,
- Geata leodum ond Gardenum,
- sib gemæne, ond sacu restan,
- inwitniþas, þe hie ær drugon,
- wesan, þenden ic wealde widan rices,
- maþmas gemæne, manig oþerne
- godum gegretan ofer ganotes bæð;
- sceal hringnaca ofer heafu bringan
- lac ond luftacen. Ic þa leode wat
- ge wið feond ge wið freond fæste geworhte,
- æghwæs untæle ealde wisan."
- ða git him eorla hleo inne gesealde,
- mago Healfdenes, maþmas XII;
- het hine mid þæm lacum leode swæse
- secean on gesyntum, snude eft cuman.
- Gecyste þa cyning æþelum god,
- þeoden Scyldinga, ðegn betstan
- ond be healse genam; hruron him tearas,
- blondenfeaxum. Him wæs bega wen,
- ealdum infrodum, oþres swiðor,
- þæt hie seoððan no geseon moston,
- modige on meþle. Wæs him se man to þon leof
- þæt he þone breostwylm forberan ne mehte,
- ac him on hreþre hygebendum fæst
- æfter deorum men dyrne langað
- beorn wið blode. Him Beowulf þanan,
- guðrinc goldwlanc, græsmoldan træd
- since hremig; sægenga bad
- agendfrean, se þe on ancre rad.
- þa wæs on gange gifu Hroðgares
- oft geæhted; þæt wæs an cyning,
- æghwæs orleahtre, oþþæt hine yldo benam
- mægenes wynnum, se þe oft manegum scod.
- Cwom þa to flode felamodigra,
- hægstealdra heap, hringnet bæron,
- locene leoðosyrcan. Landweard onfand
- eftsið eorla, swa he ær dyde;
- no he mid hearme of hliðes nosan
- gæstas grette, ac him togeanes rad,
- cwæð þæt wilcuman Wedera leodum
- scaþan scirhame to scipe foron.
- þa wæs on sande sægeap naca
- hladen herewædum, hringedstefna,
- mearum ond maðmum; mæst hlifade
- ofer Hroðgares hordgestreonum.
- He þæm batwearde bunden golde
- swurd gesealde, þæt he syðþan wæs
- on meodubence maþme þy weorþra,
- yrfelafe. Gewat him on naca
- drefan deop wæter, Dena land ofgeaf.
- þa wæs be mæste merehrægla sum,
- segl sale fæst; sundwudu þunede.
- No þær wegflotan wind ofer yðum
- siðes getwæfde; sægenga for,
- fleat famigheals forð ofer yðe,
- bundenstefna ofer brimstreamas,
- þæt hie Geata clifu ongitan meahton,
- cuþe næssas. Ceol up geþrang
- lyftgeswenced, on lande stod.
- Hraþe wæs æt holme hyðweard geara,
- se þe ær lange tid leofra manna
- fus æt faroðe feor wlatode;
- sælde to sande sidfæþme scip,
- oncerbendum fæst, þy læs hym yþa ðrym
- wudu wynsuman forwrecan meahte.
- Het þa up beran æþelinga gestreon,
- frætwe ond fætgold; næs him feor þanon
- to gesecanne sinces bryttan,
- Higelac Hreþling, þær æt ham wunað
- selfa mid gesiðum sæwealle neah.
- Bold wæs betlic, bregorof cyning,
- heah in healle, Hygd swiðe geong,
- wis, welþungen, þeah ðe wintra lyt
- under burhlocan gebiden hæbbe,
- Hæreþes dohtor; næs hio hnah swa þeah,
- ne to gneað gifa Geata leodum,
- maþmgestreona. Mod þryðo wæg,
- fremu folces cwen, firen ondrysne.
- Nænig þæt dorste deor geneþan
- swæsra gesiða, nefne sinfrea,
- þæt hire an dæges eagum starede,
- ac him wælbende weotode tealde
- handgewriþene; hraþe seoþðan wæs
- æfter mundgripe mece geþinged,
- þæt hit sceadenmæl scyran moste,
- cwealmbealu cyðan. Ne bið swylc cwenlic þeaw
- idese to efnanne, þeah ðe hio ænlicu sy,
- þætte freoðuwebbe feores onsæce
- æfter ligetorne leofne mannan.
- Huru þæt onhohsnode Hemminges mæg;
- ealodrincende oðer sædan,
- þæt hio leodbealewa læs gefremede,
- inwitniða, syððan ærest wearð
- gyfen goldhroden geongum cempan,
- æðelum diore, syððan hio Offan flet
- ofer fealone flod be fæder lare
- siðe gesohte; ðær hio syððan well
- in gumstole, gode, mære,
- lifgesceafta lifigende breac,
- hiold heahlufan wið hæleþa brego,
- ealles moncynnes mine gefræge
- þone selestan bi sæm tweonum,
- eormencynnes. Forðam Offa wæs
- geofum ond guðum, garcene man,
- wide geweorðod, wisdome heold
- eðel sinne; þonon Eomer woc
- hæleðum to helpe, Hemminges mæg,
- nefa Garmundes, niða cræftig.
- Gewat him ða se hearda mid his hondscole
- sylf æfter sande sæwong tredan,
- wide waroðas. Woruldcandel scan,
- sigel suðan fus. Hi sið drugon,
- elne geeodon, to ðæs ðe eorla hleo,
- bonan Ongenþeoes burgum in innan,
- geongne guðcyning godne gefrunon
- hringas dælan. Higelace wæs
- sið Beowulfes snude gecyðed,
- þæt ðær on worðig wigendra hleo,
- lindgestealla, lifigende cwom,
- heaðolaces hal to hofe gongan.
- Hraðe wæs gerymed, swa se rica bebead,
- feðegestum flet innanweard.
- Gesæt þa wið sylfne se ða sæcce genæs,
- mæg wið mæge, syððan mandryhten
- þurh hleoðorcwyde holdne gegrette,
- meaglum wordum. Meoduscencum hwearf
- geond þæt healreced Hæreðes dohtor,
- lufode ða leode, liðwæge bær
- hæleðum to handa. Higelac ongan
- sinne geseldan in sele þam hean
- fægre fricgcean (hyne fyrwet bræc,
- hwylce Sægeata siðas wæron):
- "Hu lomp eow on lade, leofa Biowulf,
- þa ðu færinga feorr gehogodest
- sæcce secean ofer sealt wæter,
- hilde to Hiorote? Ac ðu Hroðgare
- widcuðne wean wihte gebettest,
- mærum ðeodne? Ic ðæs modceare
- sorhwylmum seað, siðe ne truwode
- leofes mannes; ic ðe lange bæd
- þæt ðu þone wælgæst wihte ne grette,
- lete Suðdene sylfe geweorðan
- guðe wið Grendel. Gode ic þanc secge
- þæs ðe ic ðe gesundne geseon moste."
- Biowulf maðelode, bearn Ecgðioes:
- "þæt is undyrne, dryhten Higelac,
- micel gemeting, monegum fira,
- hwylc orleghwil uncer Grendles
- wearð on ðam wange, þær he worna fela
- Sigescyldingum sorge gefremede,
- yrmðe to aldre. Ic ðæt eall gewræc,
- swa begylpan ne þearf Grendeles maga
- ænig ofer eorðan uhthlem þone,
- se ðe lengest leofað laðan cynnes,
- facne bifongen. Ic ðær furðum cwom
- to ðam hringsele Hroðgar gretan;
- sona me se mæra mago Healfdenes,
- syððan he modsefan minne cuðe,
- wið his sylfes sunu setl getæhte.
- Weorod wæs on wynne; ne seah ic widan feorh
- under heofones hwealf healsittendra
- medudream maran. Hwilum mæru cwen,
- friðusibb folca, flet eall geondhwearf,
- bædde byre geonge; oft hio beahwriðan
- secge sealde, ær hie to setle geong.
- Hwilum for duguðe dohtor Hroðgares
- eorlum on ende ealuwæge bær;
- þa ic Freaware fletsittende
- nemnan hyrde, þær hio nægled sinc
- hæleðum sealde. Sio gehaten is,
- geong, goldhroden, gladum suna Frodan;
- hafað þæs geworden wine Scyldinga,
- rices hyrde, ond þæt ræd talað,
- þæt he mid ðy wife wælfæhða dæl,
- sæcca gesette. Oft seldan hwær
- æfter leodhryre lytle hwile
- bongar bugeð, þeah seo bryd duge!
- Mæg þæs þonne ofþyncan ðeodne Heaðobeardna
- ond þegna gehwam þara leoda,
- þonne he mid fæmnan on flett gæð,
- dryhtbearn Dena, duguða biwenede;
- on him gladiað gomelra lafe,
- heard ond hringmæl Heaðabeardna gestreon
- þenden hie ðam wæpnum wealdan moston,
- oððæt hie forlæddan to ðam lindplegan
- swæse gesiðas ond hyra sylfra feorh.
- þonne cwið æt beore se ðe beah gesyhð,
- eald æscwiga, se ðe eall geman,
- garcwealm gumena (him bið grim sefa),
- onginneð geomormod geongum cempan
- þurh hreðra gehygd higes cunnian,
- wigbealu weccean, ond þæt word acwyð:
- 'Meaht ðu, min wine, mece gecnawan
- þone þin fæder to gefeohte bær
- under heregriman hindeman siðe,
- dyre iren, þær hyne Dene slogon,
- weoldon wælstowe, syððan Wiðergyld læg,
- æfter hæleþa hryre, hwate Scyldungas?
- Nu her þara banena byre nathwylces
- frætwum hremig on flet gæð,
- morðres gylpeð, ond þone maðþum byreð,
- þone þe ðu mid rihte rædan sceoldest.'
- Manað swa ond myndgað mæla gehwylce
- sarum wordum, oððæt sæl cymeð
- þæt se fæmnan þegn fore fæder dædum
- æfter billes bite blodfag swefeð,
- ealdres scyldig; him se oðer þonan
- losað lifigende, con him land geare.
- þonne bioð abrocene on ba healfe
- aðsweord eorla; syððan Ingelde
- weallað wælniðas, ond him wiflufan
- æfter cearwælmum colran weorðað.
- þy ic Heaðobeardna hyldo ne telge,
- dryhtsibbe dæl Denum unfæcne,
- freondscipe fæstne. Ic sceal forð sprecan
- gen ymbe Grendel, þæt ðu geare cunne,
- sinces brytta, to hwan syððan wearð
- hondræs hæleða. Syððan heofones gim
- glad ofer grundas, gæst yrre cwom,
- eatol, æfengrom, user neosan,
- ðær we gesunde sæl weardodon.
- þær wæs Hondscio hild onsæge,
- feorhbealu fægum; he fyrmest læg,
- gyrded cempa; him Grendel wearð,
- mærum maguþegne to muðbonan,
- leofes mannes lic eall forswealg.
- No ðy ær ut ða gen idelhende
- bona blodigtoð, bealewa gemyndig,
- of ðam goldsele gongan wolde,
- ac he mægnes rof min costode,
- grapode gearofolm. Glof hangode
- sid ond syllic, searobendum fæst;
- sio wæs orðoncum eall gegyrwed
- deofles cræftum ond dracan fellum.
- He mec þær on innan unsynnigne,
- dior dædfruma, gedon wolde
- manigra sumne; hyt ne mihte swa,
- syððan ic on yrre uppriht astod.
- To lang ys to reccenne hu ic ðam leodsceaðan
- yfla gehwylces ondlean forgeald;
- þær ic, þeoden min, þine leode
- weorðode weorcum. He on weg losade,
- lytle hwile lifwynna breac;
- hwæþre him sio swiðre swaðe weardade
- hand on Hiorte, ond he hean ðonan
- modes geomor meregrund gefeoll.
- Me þone wælræs wine Scildunga
- fættan golde fela leanode,
- manegum maðmum, syððan mergen com
- ond we to symble geseten hæfdon.
- þær wæs gidd ond gleo. Gomela Scilding,
- felafricgende, feorran rehte;
- hwilum hildedeor hearpan wynne,
- gomenwudu grette, hwilum gyd awræc
- soð ond sarlic, hwilum syllic spell
- rehte æfter rihte rumheort cyning.
- Hwilum eft ongan, eldo gebunden,
- gomel guðwiga gioguðe cwiðan,
- hildestrengo; hreðer inne weoll,
- þonne he wintrum frod worn gemunde.
- Swa we þær inne ondlangne dæg
- niode naman, oððæt niht becwom
- oðer to yldum. þa wæs eft hraðe
- gearo gyrnwræce Grendeles modor,
- siðode sorhfull; sunu deað fornam,
- wighete Wedra. Wif unhyre
- hyre bearn gewræc, beorn acwealde
- ellenlice; þær wæs æschere,
- frodan fyrnwitan, feorh uðgenge.
- Noðer hy hine ne moston, syððan mergen cwom,
- deaðwerigne, Denia leode,
- bronde forbærnan, ne on bel hladan
- leofne mannan; hio þæt lic ætbær
- feondes fæðmum under firgenstream.
- þæt wæs Hroðgare hreowa tornost
- þara þe leodfruman lange begeate.
- þa se ðeoden mec ðine life
- healsode hreohmod, þæt ic on holma geþring
- eorlscipe efnde, ealdre geneðde,
- mærðo fremede; he me mede gehet.
- Ic ða ðæs wælmes, þe is wide cuð,
- grimne gryrelicne grundhyrde fond;
- þær unc hwile wæs hand gemæne,
- holm heolfre weoll, ond ic heafde becearf
- in ðam guðsele Grendeles modor
- eacnum ecgum, unsofte þonan
- feorh oðferede. Næs ic fæge þa gyt,
- ac me eorla hleo eft gesealde
- maðma menigeo, maga Healfdenes.
- Swa se ðeodkyning þeawum lyfde.
- Nealles ic ðam leanum forloren hæfde,
- mægnes mede, ac he me maðmas geaf,
- sunu Healfdenes, on minne sylfes dom;
- ða ic ðe, beorncyning, bringan wylle,
- estum geywan. Gen is eall æt ðe
- lissa gelong; ic lyt hafo
- heafodmaga nefne, Hygelac, ðec."
- Het ða in beran eaforheafodsegn,
- heaðosteapne helm, hare byrnan,
- guðsweord geatolic, gyd æfter wræc:
- "Me ðis hildesceorp Hroðgar sealde,
- snotra fengel, sume worde het
- þæt ic his ærest ðe est gesægde;
- cwæð þæt hyt hæfde Hiorogar cyning,
- leod Scyldunga lange hwile;
- no ðy ær suna sinum syllan wolde,
- hwatum Heorowearde, þeah he him hold wære,
- breostgewædu. Bruc ealles well!"
- Hyrde ic þæt þam frætwum feower mearas
- lungre, gelice, last weardode,
- æppelfealuwe; he him est geteah
- meara ond maðma. Swa sceal mæg don,
- nealles inwitnet oðrum bregdon
- dyrnum cræfte, deað renian
- hondgesteallan. Hygelace wæs,
- niða heardum, nefa swyðe hold,
- ond gehwæðer oðrum hroþra gemyndig.
- Hyrde ic þæt he ðone healsbeah Hygde gesealde,
- wrætlicne wundurmaððum, ðone þe him Wealhðeo geaf,
- ðeodnes dohtor, þrio wicg somod
- swancor ond sadolbeorht; hyre syððan wæs
- æfter beahðege breost geweorðod.
- Swa bealdode bearn Ecgðeowes,
- guma guðum cuð, godum dædum,
- dreah æfter dome, nealles druncne slog
- heorðgeneatas; næs him hreoh sefa,
- ac he mancynnes mæste cræfte
- ginfæstan gife, þe him god sealde,
- heold hildedeor. Hean wæs lange,
- swa hyne Geata bearn godne ne tealdon,
- ne hyne on medobence micles wyrðne
- drihten Wedera gedon wolde;
- swyðe wendon þæt he sleac wære,
- æðeling unfrom. Edwenden cwom
- tireadigum menn torna gehwylces.
- Het ða eorla hleo in gefetian,
- heaðorof cyning, Hreðles lafe
- golde gegyrede; næs mid Geatum ða
- sincmaðþum selra on sweordes had;
- þæt he on Biowulfes bearm alegde
- ond him gesealde seofan þusendo,
- bold ond bregostol. Him wæs bam samod
- on ðam leodscipe lond gecynde,
- eard, eðelriht, oðrum swiðor
- side rice þam ðær selra wæs.
- Eft þæt geiode ufaran dogrum
- hildehlæmmum, syððan Hygelac læg
- ond Heardrede hildemeceas
- under bordhreoðan to bonan wurdon,
- ða hyne gesohtan on sigeþeode
- hearde hildefrecan, Heaðoscilfingas,
- niða genægdan nefan Hererices,
- syððan Beowulfe brade rice
- on hand gehwearf; he geheold tela
- fiftig wintra (wæs ða frod cyning,
- eald eþelweard), oððæt an ongan
- deorcum nihtum draca ricsian,
- se ðe on heaum hofe hord beweotode,
- stanbeorh steapne; stig under læg,
- eldum uncuð. þær on innan giong
- niða nathwylc, se ðe neh gefeng
- hæðnum horde, hond ......,
- since fahne. He þæt syððan ......,
- þeah ðe he slæpende besyred wurde
- þeofes cræfte; þæt sie ðiod onfand,
- bufolc beorna, þæt he gebolgen wæs.
- Nealles mid gewealdum wyrmhord abræc
- sylfes willum, se ðe him sare gesceod,
- ac for þreanedlan þeow nathwylces
- hæleða bearna heteswengeas fleah,
- ærnes þearfa, ond ðær inne fealh,
- secg synbysig, sona onfunde
- þæt þær ðam gyste gryrebroga stod;
- hwæðre earmsceapen
- ...sceapen
- þa hyne se fær begeat.
- Sincfæt ......; þær wæs swylcra fela
- in ðam eorðhuse ærgestreona,
- swa hy on geardagum gumena nathwylc,
- eormenlafe æþelan cynnes,
- þanchycgende þær gehydde,
- deore maðmas. Ealle hie deað fornam
- ærran mælum, ond se an ða gen
- leoda duguðe, se ðær lengest hwearf,
- weard winegeomor, wende þæs ylcan,
- þæt he lytel fæc longgestreona
- brucan moste. Beorh eallgearo
- wunode on wonge wæteryðum neah,
- niwe be næsse, nearocræftum fæst.
- þær on innan bær eorlgestreona
- hringa hyrde hordwyrðne dæl,
- fættan goldes, fea worda cwæð:
- "Heald þu nu, hruse, nu hæleð ne moston,
- eorla æhte! Hwæt, hyt ær on ðe
- gode begeaton. Guðdeað fornam,
- feorhbealo frecne, fyra gehwylcne
- leoda minra, þara ðe þis lif ofgeaf,
- gesawon seledream. Ic nah hwa sweord wege
- oððe feormie fæted wæge,
- dryncfæt deore; duguð ellor sceoc.
- Sceal se hearda helm hyrsted golde
- fætum befeallen; feormynd swefað,
- þa ðe beadogriman bywan sceoldon,
- ge swylce seo herepad, sio æt hilde gebad
- ofer borda gebræc bite irena,
- brosnað æfter beorne. Ne mæg byrnan hring
- æfter wigfruman wide feran,
- hæleðum be healfe. Næs hearpan wyn,
- gomen gleobeames, ne god hafoc
- geond sæl swingeð, ne se swifta mearh
- burhstede beateð. Bealocwealm hafað
- fela feorhcynna forð onsended!"
- Swa giomormod giohðo mænde
- an æfter eallum, unbliðe hwearf
- dæges ond nihtes, oððæt deaðes wylm
- hran æt heortan. Hordwynne fond
- eald uhtsceaða opene standan,
- se ðe byrnende biorgas seceð,
- nacod niðdraca, nihtes fleogeð
- fyre befangen; hyne foldbuend
- swiðe ondrædað. He gesecean sceall
- hord on hrusan, þær he hæðen gold
- warað wintrum frod, ne byð him wihte ðy sel.
- Swa se ðeodsceaða þreo hund wintra
- heold on hrusan hordærna sum,
- eacencræftig, oððæt hyne an abealch
- mon on mode; mandryhtne bær
- fæted wæge, frioðowære bæd
- hlaford sinne. ða wæs hord rasod,
- onboren beaga hord, bene getiðad
- feasceaftum men. Frea sceawode
- fira fyrngeweorc forman siðe.
- þa se wyrm onwoc, wroht wæs geniwad;
- stonc ða æfter stane, stearcheort onfand
- feondes fotlast; he to forð gestop
- dyrnan cræfte dracan heafde neah.
- Swa mæg unfæge eaðe gedigan
- wean ond wræcsið, se ðe waldendes
- hyldo gehealdeþ! Hordweard sohte
- georne æfter grunde, wolde guman findan,
- þone þe him on sweofote sare geteode,
- hat ond hreohmod hlæw oft ymbehwearf
- ealne utanweardne, ne ðær ænig mon
- on þære westenne; hwæðre wiges gefeh,
- beaduwe weorces, hwilum on beorh æthwearf,
- sincfæt sohte. He þæt sona onfand
- ðæt hæfde gumena sum goldes gefandod,
- heahgestreona. Hordweard onbad
- earfoðlice oððæt æfen cwom;
- wæs ða gebolgen beorges hyrde,
- wolde se laða lige forgyldan
- drincfæt dyre. þa wæs dæg sceacen
- wyrme on willan; no on wealle læg,
- bidan wolde, ac mid bæle for,
- fyre gefysed. Wæs se fruma egeslic
- leodum on lande, swa hyt lungre wearð
- on hyra sincgifan sare geendod.
- ða se gæst ongan gledum spiwan,
- beorht hofu bærnan; bryneleoma stod
- eldum on andan. No ðær aht cwices
- lað lyftfloga læfan wolde.
- Wæs þæs wyrmes wig wide gesyne,
- nearofages nið nean ond feorran,
- hu se guðsceaða Geata leode
- hatode ond hynde; hord eft gesceat,
- dryhtsele dyrnne, ær dæges hwile.
- Hæfde landwara lige befangen,
- bæle ond bronde, beorges getruwode,
- wiges ond wealles; him seo wen geleah.
- þa wæs Biowulfe broga gecyðed
- snude to soðe, þæt his sylfes ham,
- bolda selest, brynewylmum mealt,
- gifstol Geata. þæt ðam godan wæs
- hreow on hreðre, hygesorga mæst;
- wende se wisa þæt he wealdende
- ofer ealde riht, ecean dryhtne,
- bitre gebulge. Breost innan weoll
- þeostrum geþoncum, swa him geþywe ne wæs.
- Hæfde ligdraca leoda fæsten,
- ealond utan, eorðweard ðone
- gledum forgrunden; him ðæs guðkyning,
- Wedera þioden, wræce leornode.
- Heht him þa gewyrcean wigendra hleo
- eallirenne, eorla dryhten,
- wigbord wrætlic; wisse he gearwe
- þæt him holtwudu helpan ne meahte,
- lind wið lige. Sceolde lændaga
- æþeling ærgod ende gebidan,
- worulde lifes, ond se wyrm somod,
- þeah ðe hordwelan heolde lange.
- Oferhogode ða hringa fengel
- þæt he þone widflogan weorode gesohte,
- sidan herge; no he him þa sæcce ondred,
- ne him þæs wyrmes wig for wiht dyde,
- eafoð ond ellen, forðon he ær fela
- nearo neðende niða gedigde,
- hildehlemma, syððan he Hroðgares,
- sigoreadig secg, sele fælsode
- ond æt guðe forgrap Grendeles mægum
- laðan cynnes. No þæt læsest wæs
- hondgemota, þær mon Hygelac sloh,
- syððan Geata cyning guðe ræsum,
- freawine folca Freslondum on,
- Hreðles eafora hiorodryncum swealt,
- bille gebeaten. þonan Biowulf com
- sylfes cræfte, sundnytte dreah;
- hæfde him on earme ana XXX
- hildegeatwa, þa he to holme beag.
- Nealles Hetware hremge þorfton
- feðewiges, þe him foran ongean
- linde bæron; lyt eft becwom
- fram þam hildfrecan hames niosan.
- Oferswam ða sioleða bigong sunu Ecgðeowes,
- earm anhaga, eft to leodum;
- þær him Hygd gebead hord ond rice,
- beagas ond bregostol, bearne ne truwode
- þæt he wið ælfylcum eþelstolas
- healdan cuðe, ða wæs Hygelac dead.
- No ðy ær feasceafte findan meahton
- æt ðam æðelinge ænige ðinga,
- þæt he Heardrede hlaford wære
- oððe þone cynedom ciosan wolde;
- hwæðre he him on folce freondlarum heold,
- estum mid are, oððæt he yldra wearð,
- Wedergeatum weold. Hyne wræcmæcgas
- ofer sæ sohtan, suna Ohteres;
- hæfdon hy forhealden helm Scylfinga,
- þone selestan sæcyninga
- þara ðe in Swiorice sinc brytnade,
- mærne þeoden. Him þæt to mearce wearð;
- he þær for feorme feorhwunde hleat
- sweordes swengum, sunu Hygelaces,
- ond him eft gewat Ongenðioes bearn
- hames niosan, syððan Heardred læg,
- let ðone bregostol Biowulf healdan,
- Geatum wealdan. þæt wæs god cyning!
- Se ðæs leodhryres lean gemunde
- uferan dogrum, Eadgilse wearð
- feasceaftum freond, folce gestepte
- ofer sæ side sunu Ohteres,
- wigum ond wæpnum; he gewræc syððan
- cealdum cearsiðum, cyning ealdre bineat.
- Swa he niða gehwane genesen hæfde,
- sliðra geslyhta, sunu Ecgðiowes,
- ellenweorca, oð ðone anne dæg
- þe he wið þam wyrme gewegan sceolde.
- Gewat þa XIIa sum torne gebolgen
- dryhten Geata dracan sceawian.
- Hæfde þa gefrunen hwanan sio fæhð aras,
- bealonið biorna; him to bearme cwom
- maðþumfæt mære þurh ðæs meldan hond.
- Se wæs on ðam ðreate þreotteoða secg,
- se ðæs orleges or onstealde,
- hæft hygegiomor, sceolde hean ðonon
- wong wisian. He ofer willan giong
- to ðæs ðe he eorðsele anne wisse,
- hlæw under hrusan holmwylme neh,
- yðgewinne; se wæs innan full
- wrætta ond wira. Weard unhiore,
- gearo guðfreca, goldmaðmas heold,
- eald under eorðan. Næs þæt yðe ceap
- to gegangenne gumena ænigum!
- Gesæt ða on næsse niðheard cyning,
- þenden hælo abead heorðgeneatum,
- goldwine Geata. Him wæs geomor sefa,
- wæfre ond wælfus, wyrd ungemete neah,
- se ðone gomelan gretan sceolde,
- secean sawle hord, sundur gedælan
- lif wið lice, no þon lange wæs
- feorh æþelinges flæsce bewunden.
- Biowulf maþelade, bearn Ecgðeowes:
- "Fela ic on giogoðe guðræsa genæs,
- orleghwila; ic þæt eall gemon.
- Ic wæs syfanwintre, þa mec sinca baldor,
- freawine folca, æt minum fæder genam;
- heold mec ond hæfde Hreðel cyning,
- geaf me sinc ond symbel, sibbe gemunde.
- Næs ic him to life laðra owihte,
- beorn in burgum, þonne his bearna hwylc,
- Herebeald ond Hæðcyn oððe Hygelac min.
- Wæs þam yldestan ungedefelice
- mæges dædum morþorbed stred,
- syððan hyne Hæðcyn of hornbogan,
- his freawine, flane geswencte,
- miste mercelses ond his mæg ofscet,
- broðor oðerne blodigan gare.
- þæt wæs feohleas gefeoht, fyrenum gesyngad,
- hreðre hygemeðe; sceolde hwæðre swa þeah
- æðeling unwrecen ealdres linnan.
- Swa bið geomorlic gomelum ceorle
- to gebidanne, þæt his byre ride
- giong on galgan, þonne he gyd wrece,
- sarigne sang, þonne his sunu hangað
- hrefne to hroðre, ond he him helpe ne mæg,
- eald ond infrod, ænige gefremman.
- Symble bið gemyndgad morna gehwylce
- eaforan ellorsið; oðres ne gymeð
- to gebidanne burgum in innan
- yrfeweardas, þonne se an hafað
- þurh deaðes nyd dæda gefondad.
- Gesyhð sorhcearig on his suna bure
- winsele westne, windge reste
- reote berofene. Ridend swefað,
- hæleð in hoðman; nis þær hearpan sweg,
- gomen in geardum, swylce ðær iu wæron.
- Gewiteð þonne on sealman, sorhleoð gæleð
- an æfter anum; þuhte him eall to rum,
- wongas ond wicstede. Swa Wedra helm
- æfter Herebealde heortan sorge
- weallende wæg. Wihte ne meahte
- on ðam feorhbonan fæghðe gebetan;
- no ðy ær he þone heaðorinc hatian ne meahte
- laðum dædum, þeah him leof ne wæs.
- He ða mid þære sorhge, þe him swa sar belamp,
- gumdream ofgeaf, godes leoht geceas,
- eaferum læfde, swa deð eadig mon,
- lond ond leodbyrig, þa he of life gewat.
- þa wæs synn ond sacu Sweona ond Geata
- ofer wid wæter, wroht gemæne,
- herenið hearda, syððan Hreðel swealt,
- oððe him Ongenðeowes eaferan wæran
- frome, fyrdhwate, freode ne woldon
- ofer heafo healdan, ac ymb Hreosnabeorh
- eatolne inwitscear oft gefremedon.
- þæt mægwine mine gewræcan,
- fæhðe ond fyrene, swa hyt gefræge wæs,
- þeah ðe oðer his ealdre gebohte,
- heardan ceape; Hæðcynne wearð,
- Geata dryhtne, guð onsæge.
- þa ic on morgne gefrægn mæg oðerne
- billes ecgum on bonan stælan,
- þær Ongenþeow Eofores niosað.
- Guðhelm toglad, gomela Scylfing
- hreas hildeblac; hond gemunde
- fæhðo genoge, feorhsweng ne ofteah.
- Ic him þa maðmas, þe he me sealde,
- geald æt guðe, swa me gifeðe wæs,
- leohtan sweorde; he me lond forgeaf,
- eard, eðelwyn. Næs him ænig þearf
- þæt he to Gifðum oððe to Gardenum
- oððe in Swiorice secean þurfe
- wyrsan wigfrecan, weorðe gecypan.
- Symle ic him on feðan beforan wolde,
- ana on orde, ond swa to aldre sceall
- sæcce fremman, þenden þis sweord þolað,
- þæt mec ær ond sið oft gelæste.
- Syððan ic for dugeðum Dæghrefne wearð
- to handbonan, Huga cempan;
- nalles he ða frætwe Frescyninge,
- breostweorðunge, bringan moste,
- ac in compe gecrong cumbles hyrde,
- æþeling on elne; ne wæs ecg bona,
- ac him hildegrap heortan wylmas,
- banhus gebræc. Nu sceall billes ecg,
- hond ond heard sweord, ymb hord wigan."
- Beowulf maðelode, beotwordum spræc
- niehstan siðe: "Ic geneðde fela
- guða on geogoðe; gyt ic wylle,
- frod folces weard, fæhðe secan,
- mærðu fremman, gif mec se mansceaða
- of eorðsele ut geseceð."
- Gegrette ða gumena gehwylcne,
- hwate helmberend, hindeman siðe,
- swæse gesiðas: "Nolde ic sweord beran,
- wæpen to wyrme, gif ic wiste hu
- wið ðam aglæcean elles meahte
- gylpe wiðgripan, swa ic gio wið Grendle dyde.
- Ac ic ðær heaðufyres hates wene,
- oreðes ond attres; forðon ic me on hafu
- bord ond byrnan. Nelle ic beorges weard
- forfleon fotes trem, ac unc furður sceal
- weorðan æt wealle, swa unc wyrd geteoð,
- metod manna gehwæs. Ic eom on mode from
- þæt ic wið þone guðflogan gylp ofersitte.
- Gebide ge on beorge byrnum werede,
- secgas on searwum, hwæðer sel mæge
- æfter wælræse wunde gedygan
- uncer twega. Nis þæt eower sið
- ne gemet mannes, nefne min anes,
- þæt he wið aglæcean eofoðo dæle,
- eorlscype efne. Ic mid elne sceall
- gold gegangan, oððe guð nimeð,
- feorhbealu frecne, frean eowerne!"
- Aras ða bi ronde rof oretta,
- heard under helme, hiorosercean bær
- under stancleofu, strengo getruwode
- anes mannes. Ne bið swylc earges sið!
- Geseah ða be wealle se ðe worna fela,
- gumcystum god, guða gedigde,
- hildehlemma, þonne hnitan feðan,
- stondan stanbogan, stream ut þonan
- brecan of beorge. Wæs þære burnan wælm
- heaðofyrum hat; ne meahte horde neah
- unbyrnende ænige hwile
- deop gedygan for dracan lege.
- Let ða of breostum, ða he gebolgen wæs,
- Wedergeata leod word ut faran,
- stearcheort styrmde; stefn in becom
- heaðotorht hlynnan under harne stan.
- Hete wæs onhrered, hordweard oncniow
- mannes reorde; næs ðær mara fyrst
- freode to friclan. From ærest cwom
- oruð aglæcean ut of stane,
- hat hildeswat. Hruse dynede.
- Biorn under beorge bordrand onswaf
- wið ðam gryregieste, Geata dryhten;
- ða wæs hringbogan heorte gefysed
- sæcce to seceanne. Sweord ær gebræd
- god guðcyning, gomele lafe,
- ecgum unslaw; æghwæðrum wæs
- bealohycgendra broga fram oðrum.
- Stiðmod gestod wið steapne rond
- winia bealdor, ða se wyrm gebeah
- snude tosomne; he on searwum bad.
- Gewat ða byrnende gebogen scriðan,
- to gescipe scyndan. Scyld wel gebearg
- life ond lice læssan hwile
- mærum þeodne þonne his myne sohte,
- ðær he þy fyrste, forman dogore
- wealdan moste swa him wyrd ne gescraf
- hreð æt hilde. Hond up abræd
- Geata dryhten, gryrefahne sloh
- incgelafe, þæt sio ecg gewac
- brun on bane, bat unswiðor
- þonne his ðiodcyning þearfe hæfde,
- bysigum gebæded. þa wæs beorges weard
- æfter heaðuswenge on hreoum mode,
- wearp wælfyre; wide sprungon
- hildeleoman. Hreðsigora ne gealp
- goldwine Geata; guðbill geswac,
- nacod æt niðe, swa hyt no sceolde,
- iren ærgod. Ne wæs þæt eðe sið,
- þæt se mæra maga Ecgðeowes
- grundwong þone ofgyfan wolde;
- sceolde ofer willan wic eardian
- elles hwergen, swa sceal æghwylc mon
- alætan lændagas. Næs ða long to ðon
- þæt ða aglæcean hy eft gemetton.
- Hyrte hyne hordweard (hreðer æðme weoll)
- niwan stefne; nearo ðrowode,
- fyre befongen, se ðe ær folce weold.
- Nealles him on heape handgesteallan,
- æðelinga bearn, ymbe gestodon
- hildecystum, ac hy on holt bugon,
- ealdre burgan. Hiora in anum weoll
- sefa wið sorgum; sibb æfre ne mæg
- wiht onwendan þam ðe wel þenceð.
- Wiglaf wæs haten Weoxstanes sunu,
- leoflic lindwiga, leod Scylfinga,
- mæg ælfheres; geseah his mondryhten
- under heregriman hat þrowian.
- Gemunde ða ða are þe he him ær forgeaf,
- wicstede weligne Wægmundinga,
- folcrihta gehwylc, swa his fæder ahte.
- Ne mihte ða forhabban; hond rond gefeng,
- geolwe linde, gomel swyrd geteah,
- þæt wæs mid eldum Eanmundes laf,
- suna Ohteres. þam æt sæcce wearð,
- wræccan wineleasum, Weohstan bana
- meces ecgum, ond his magum ætbær
- brunfagne helm, hringde byrnan,
- eald sweord etonisc; þæt him Onela forgeaf,
- his gædelinges guðgewædu,
- fyrdsearo fuslic, no ymbe ða fæhðe spræc,
- þeah ðe he his broðor bearn abredwade.
- He frætwe geheold fela missera,
- bill ond byrnan, oððæt his byre mihte
- eorlscipe efnan swa his ærfæder;
- geaf him ða mid Geatum guðgewæda,
- æghwæs unrim, þa he of ealdre gewat,
- frod on forðweg. þa wæs forma sið
- geongan cempan, þæt he guðe ræs
- mid his freodryhtne fremman sceolde.
- Ne gemealt him se modsefa, ne his mæges laf
- gewac æt wige; þæt se wyrm onfand,
- syððan hie togædre gegan hæfdon.
- Wiglaf maðelode, wordrihta fela
- sægde gesiðum (him wæs sefa geomor):
- "Ic ðæt mæl geman, þær we medu þegun,
- þonne we geheton ussum hlaforde
- in biorsele, ðe us ðas beagas geaf,
- þæt we him ða guðgetawa gyldan woldon
- gif him þyslicu þearf gelumpe,
- helmas ond heard sweord. ðe he usic on herge geceas
- to ðyssum siðfate sylfes willum,
- onmunde usic mærða, ond me þas maðmas geaf,
- þe he usic garwigend gode tealde,
- hwate helmberend, þeah ðe hlaford us
- þis ellenweorc ana aðohte
- to gefremmanne, folces hyrde,
- for ðam he manna mæst mærða gefremede,
- dæda dollicra. Nu is se dæg cumen
- þæt ure mandryhten mægenes behofað,
- godra guðrinca; wutun gongan to,
- helpan hildfruman, þenden hyt sy,
- gledegesa grim. God wat on mec
- þæt me is micle leofre þæt minne lichaman
- mid minne goldgyfan gled fæðmie.
- Ne þynceð me gerysne þæt we rondas beren
- eft to earde, nemne we æror mægen
- fane gefyllan, feorh ealgian
- Wedra ðeodnes. Ic wat geare
- þæt næron ealdgewyrht, þæt he ana scyle
- Geata duguðe gnorn þrowian,
- gesigan æt sæcce; urum sceal sweord ond helm,
- byrne ond beaduscrud, bam gemæne."
- Wod þa þurh þone wælrec, wigheafolan bær
- frean on fultum, fea worda cwæð:
- "Leofa Biowulf, læst eall tela,
- swa ðu on geoguðfeore geara gecwæde
- þæt ðu ne alæte be ðe lifigendum
- dom gedreosan. Scealt nu dædum rof,
- æðeling anhydig, ealle mægene
- feorh ealgian; ic ðe fullæstu."
- æfter ðam wordum wyrm yrre cwom,
- atol inwitgæst, oðre siðe
- fyrwylmum fah fionda niosian,
- laðra manna; ligyðum for.
- Born bord wið rond, byrne ne meahte
- geongum garwigan geoce gefremman,
- ac se maga geonga under his mæges scyld
- elne geeode, þa his agen wæs
- gledum forgrunden. þa gen guðcyning
- mærða gemunde, mægenstrengo sloh
- hildebille, þæt hyt on heafolan stod
- niþe genyded; Nægling forbærst,
- geswac æt sæcce sweord Biowulfes,
- gomol ond grægmæl. Him þæt gifeðe ne wæs
- þæt him irenna ecge mihton
- helpan æt hilde; wæs sio hond to strong,
- se ðe meca gehwane, mine gefræge,
- swenge ofersohte, þonne he to sæcce bær
- wæpen wundrum heard; næs him wihte ðe sel.
- þa wæs þeodsceaða þriddan siðe,
- frecne fyrdraca, fæhða gemyndig,
- ræsde on ðone rofan, þa him rum ageald,
- hat ond heaðogrim, heals ealne ymbefeng
- biteran banum; he geblodegod wearð
- sawuldriore, swat yðum weoll.
- ða ic æt þearfe gefrægn þeodcyninges
- andlongne eorl ellen cyðan,
- cræft ond cenðu, swa him gecynde wæs.
- Ne hedde he þæs heafolan, ac sio hand gebarn
- modiges mannes, þær he his mæges healp,
- þæt he þone niðgæst nioðor hwene sloh,
- secg on searwum, þæt ðæt sweord gedeaf,
- fah ond fæted, þæt ðæt fyr ongon
- sweðrian syððan. þa gen sylf cyning
- geweold his gewitte, wællseaxe gebræd
- biter ond beaduscearp, þæt he on byrnan wæg;
- forwrat Wedra helm wyrm on middan.
- Feond gefyldan (ferh ellen wræc),
- ond hi hyne þa begen abroten hæfdon,
- sibæðelingas. Swylc sceolde secg wesan,
- þegn æt ðearfe! þæt ðam þeodne wæs
- siðast sigehwila sylfes dædum,
- worlde geweorces. ða sio wund ongon,
- þe him se eorðdraca ær geworhte,
- swelan ond swellan; he þæt sona onfand,
- þæt him on breostum bealoniðe weoll
- attor on innan. ða se æðeling giong
- þæt he bi wealle wishycgende
- gesæt on sesse; seah on enta geweorc,
- hu ða stanbogan stapulum fæste
- ece eorðreced innan healde.
- Hyne þa mid handa heorodreorigne,
- þeoden mærne, þegn ungemete till
- winedryhten his wætere gelafede,
- hilde sædne, ond his helm onspeon.
- Biowulf maþelode (he ofer benne spræc,
- wunde wælbleate; wisse he gearwe
- þæt he dæghwila gedrogen hæfde,
- eorðan wynne; ða wæs eall sceacen
- dogorgerimes, deað ungemete neah):
- "Nu ic suna minum syllan wolde
- guðgewædu, þær me gifeðe swa
- ænig yrfeweard æfter wurde
- lice gelenge. Ic ðas leode heold
- fiftig wintra; næs se folccyning,
- ymbesittendra ænig ðara,
- þe mec guðwinum gretan dorste,
- egesan ðeon. Ic on earde bad
- mælgesceafta, heold min tela,
- ne sohte searoniðas, ne me swor fela
- aða on unriht. Ic ðæs ealles mæg
- feorhbennum seoc gefean habban;
- for ðam me witan ne ðearf waldend fira
- morðorbealo maga, þonne min sceaceð
- lif of lice. Nu ðu lungre geong
- hord sceawian under harne stan,
- Wiglaf leofa, nu se wyrm ligeð,
- swefeð sare wund, since bereafod.
- Bio nu on ofoste, þæt ic ærwelan,
- goldæht ongite, gearo sceawige
- swegle searogimmas, þæt ic ðy seft mæge
- æfter maððumwelan min alætan
- lif ond leodscipe, þone ic longe heold."
- ða ic snude gefrægn sunu Wihstanes
- æfter wordcwydum wundum dryhtne
- hyran heaðosiocum, hringnet beran,
- brogdne beadusercean under beorges hrof.
- Geseah ða sigehreðig, þa he bi sesse geong,
- magoþegn modig maððumsigla fealo,
- gold glitinian grunde getenge,
- wundur on wealle, ond þæs wyrmes denn,
- ealdes uhtflogan, orcas stondan,
- fyrnmanna fatu feormendlease,
- hyrstum behrorene; þær wæs helm monig
- eald ond omig, earmbeaga fela
- searwum gesæled. Sinc eaðe mæg,
- gold on grunde, gumcynnes gehwone
- oferhigian, hyde se ðe wylle.
- Swylce he siomian geseah segn eallgylden
- heah ofer horde, hondwundra mæst,
- gelocen leoðocræftum; of ðam leoma stod,
- þæt he þone grundwong ongitan meahte,
- wræte giondwlitan. Næs ðæs wyrmes þær
- onsyn ænig, ac hyne ecg fornam.
- ða ic on hlæwe gefrægn hord reafian,
- eald enta geweorc, anne mannan,
- him on bearm hladon bunan ond discas
- sylfes dome; segn eac genom,
- beacna beorhtost. Bill ær gescod
- (ecg wæs iren) ealdhlafordes
- þam ðara maðma mundbora wæs
- longe hwile, ligegesan wæg
- hatne for horde, hioroweallende
- middelnihtum, oðþæt he morðre swealt.
- Ar wæs on ofoste, eftsiðes georn,
- frætwum gefyrðred; hyne fyrwet bræc,
- hwæðer collenferð cwicne gemette
- in ðam wongstede Wedra þeoden
- ellensiocne, þær he hine ær forlet.
- He ða mid þam maðmum mærne þioden,
- dryhten sinne, driorigne fand
- ealdres æt ende; he hine eft ongon
- wæteres weorpan, oðþæt wordes ord
- breosthord þurhbræc.
- gomel on giohðe (gold sceawode):
- "Ic ðara frætwa frean ealles ðanc,
- wuldurcyninge, wordum secge,
- ecum dryhtne, þe ic her on starie,
- þæs ðe ic moste minum leodum
- ær swyltdæge swylc gestrynan.
- Nu ic on maðma hord mine bebohte
- frode feorhlege, fremmað gena
- leoda þearfe; ne mæg ic her leng wesan.
- Hatað heaðomære hlæw gewyrcean
- beorhtne æfter bæle æt brimes nosan;
- se scel to gemyndum minum leodum
- heah hlifian on Hronesnæsse,
- þæt hit sæliðend syððan hatan
- Biowulfes biorh, ða ðe brentingas
- ofer floda genipu feorran drifað."
- Dyde him of healse hring gyldenne
- þioden þristhydig, þegne gesealde,
- geongum garwigan, goldfahne helm,
- beah ond byrnan, het hyne brucan well:
- "þu eart endelaf usses cynnes,
- Wægmundinga. Ealle wyrd forsweop
- mine magas to metodsceafte,
- eorlas on elne; ic him æfter sceal."
- þæt wæs þam gomelan gingæste word
- breostgehygdum, ær he bæl cure,
- hate heaðowylmas; him of hreðre gewat
- sawol secean soðfæstra dom.
- ða wæs gegongen guman unfrodum
- earfoðlice, þæt he on eorðan geseah
- þone leofestan lifes æt ende
- bleate gebæran. Bona swylce læg,
- egeslic eorðdraca ealdre bereafod,
- bealwe gebæded. Beahhordum leng
- wyrm wohbogen wealdan ne moste,
- ac hine irenna ecga fornamon,
- hearde, heaðoscearde homera lafe,
- þæt se widfloga wundum stille
- hreas on hrusan hordærne neah.
- Nalles æfter lyfte lacende hwearf
- middelnihtum, maðmæhta wlonc
- ansyn ywde, ac he eorðan gefeoll
- for ðæs hildfruman hondgeweorce.
- Huru þæt on lande lyt manna ðah,
- mægenagendra, mine gefræge,
- þeah ðe he dæda gehwæs dyrstig wære,
- þæt he wið attorsceaðan oreðe geræsde,
- oððe hringsele hondum styrede,
- gif he wæccende weard onfunde
- buon on beorge. Biowulfe wearð
- dryhtmaðma dæl deaðe forgolden;
- hæfde æghwæðer ende gefered
- lænan lifes. Næs ða lang to ðon
- þæt ða hildlatan holt ofgefan,
- tydre treowlogan tyne ætsomne.
- ða ne dorston ær dareðum lacan
- on hyra mandryhtnes miclan þearfe,
- ac hy scamiende scyldas bæran,
- guðgewædu, þær se gomela læg,
- wlitan on Wilaf. He gewergad sæt,
- feðecempa, frean eaxlum neah,
- wehte hyne wætre; him wiht ne speow.
- Ne meahte he on eorðan, ðeah he uðe wel,
- on ðam frumgare feorh gehealdan,
- ne ðæs wealdendes wiht oncirran;
- wolde dom godes dædum rædan
- gumena gehwylcum, swa he nu gen deð.
- þa wæs æt ðam geongan grim ondswaru
- eðbegete þam ðe ær his elne forleas.
- Wiglaf maðelode, Weohstanes sunu,
- sec, sarigferð (seah on unleofe):
- "þæt, la, mæg secgan se ðe wyle soð specan
- þæt se mondryhten se eow ða maðmas geaf,
- eoredgeatwe, þe ge þær on standað,
- þonne he on ealubence oft gesealde
- healsittendum helm ond byrnan,
- þeoden his þegnum, swylce he þrydlicost
- ower feor oððe neah findan meahte,
- þæt he genunga guðgewædu
- wraðe forwurpe, ða hyne wig beget.
- Nealles folccyning fyrdgesteallum
- gylpan þorfte; hwæðre him god uðe,
- sigora waldend, þæt he hyne sylfne gewræc
- ana mid ecge, þa him wæs elnes þearf.
- Ic him lifwraðe lytle meahte
- ætgifan æt guðe, ond ongan swa þeah
- ofer min gemet mæges helpan;
- symle wæs þy sæmra, þonne ic sweorde drep
- ferhðgeniðlan, fyr unswiðor
- weoll of gewitte. Wergendra to lyt
- þrong ymbe þeoden, þa hyne sio þrag becwom.
- Nu sceal sincþego ond swyrdgifu,
- eall eðelwyn eowrum cynne,
- lufen alicgean; londrihtes mot
- þære mægburge monna æghwylc
- idel hweorfan, syððan æðelingas
- feorran gefricgean fleam eowerne,
- domleasan dæd. Deað bið sella
- eorla gehwylcum þonne edwitlif!"
- Heht ða þæt heaðoweorc to hagan biodan
- up ofer ecgclif, þær þæt eorlweorod
- morgenlongne dæg modgiomor sæt,
- bordhæbbende, bega on wenum,
- endedogores ond eftcymes
- leofes monnes. Lyt swigode
- niwra spella se ðe næs gerad,
- ac he soðlice sægde ofer ealle:
- "Nu is wilgeofa Wedra leoda,
- dryhten Geata, deaðbedde fæst,
- wunað wælreste wyrmes dædum.
- Him on efn ligeð ealdorgewinna
- sexbennum seoc; sweorde ne meahte
- on ðam aglæcean ænige þinga
- wunde gewyrcean. Wiglaf siteð
- ofer Biowulfe, byre Wihstanes,
- eorl ofer oðrum unlifigendum,
- healdeð higemæðum heafodwearde
- leofes ond laðes. Nu ys leodum wen
- orleghwile, syððan underne
- Froncum ond Frysum fyll cyninges
- wide weorðeð. Wæs sio wroht scepen
- heard wið Hugas, syððan Higelac cwom
- faran flotherge on Fresna land,
- þær hyne Hetware hilde genægdon,
- elne geeodon mid ofermægene,
- þæt se byrnwiga bugan sceolde,
- feoll on feðan, nalles frætwe geaf
- ealdor dugoðe. Us wæs a syððan
- Merewioingas milts ungyfeðe.
- Ne ic to Sweoðeode sibbe oððe treowe
- wihte ne wene, ac wæs wide cuð
- þætte Ongenðio ealdre besnyðede
- Hæðcen Hreþling wið Hrefnawudu,
- þa for onmedlan ærest gesohton
- Geata leode Guðscilfingas.
- Sona him se froda fæder Ohtheres,
- eald ond egesfull, ondslyht ageaf,
- abreot brimwisan, bryd ahredde,
- gomela iomeowlan golde berofene,
- Onelan modor ond Ohtheres,
- ond ða folgode feorhgeniðlan,
- oððæt hi oðeodon earfoðlice
- in Hrefnesholt hlafordlease.
- Besæt ða sinherge sweorda lafe,
- wundum werge, wean oft gehet
- earmre teohhe ondlonge niht,
- cwæð, he on mergenne meces ecgum
- getan wolde, sum on galgtreowum
- fuglum to gamene. Frofor eft gelamp
- sarigmodum somod ærdæge,
- syððan hie Hygelaces horn ond byman,
- gealdor ongeaton, þa se goda com
- leoda dugoðe on last faran.
- Wæs sio swatswaðu Sweona ond Geata,
- wælræs weora wide gesyne,
- hu ða folc mid him fæhðe towehton.
- Gewat him ða se goda mid his gædelingum,
- frod, felageomor, fæsten secean,
- eorl Ongenþio, ufor oncirde;
- hæfde Higelaces hilde gefrunen,
- wlonces wigcræft, wiðres ne truwode,
- þæt he sæmannum onsacan mihte,
- heaðoliðendum hord forstandan,
- bearn ond bryde; beah eft þonan
- eald under eorðweall. þa wæs æht boden
- Sweona leodum, segn Higelaces
- freoðowong þone forð ofereodon,
- syððan Hreðlingas to hagan þrungon.
- þær wearð Ongenðiow ecgum sweorda,
- blondenfexa, on bid wrecen,
- þæt se þeodcyning ðafian sceolde
- Eafores anne dom. Hyne yrringa
- Wulf Wonreding wæpne geræhte,
- þæt him for swenge swat ædrum sprong
- forð under fexe. Næs he forht swa ðeh,
- gomela Scilfing, ac forgeald hraðe
- wyrsan wrixle wælhlem þone,
- syððan ðeodcyning þyder oncirde.
- Ne meahte se snella sunu Wonredes
- ealdum ceorle ondslyht giofan,
- ac he him on heafde helm ær gescer,
- þæt he blode fah bugan sceolde,
- feoll on foldan; næs he fæge þa git,
- ac he hyne gewyrpte, þeah ðe him wund hrine.
- Let se hearda Higelaces þegn
- bradne mece, þa his broðor læg,
- eald sweord eotonisc, entiscne helm
- brecan ofer bordweal; ða gebeah cyning,
- folces hyrde, wæs in feorh dropen.
- ða wæron monige þe his mæg wriðon,
- ricone arærdon, ða him gerymed wearð
- þæt hie wælstowe wealdan moston.
- þenden reafode rinc oðerne,
- nam on Ongenðio irenbyrnan,
- heard swyrd hilted ond his helm somod,
- hares hyrste Higelace bær.
- He ðam frætwum feng ond him fægre gehet
- leana mid leodum, ond gelæste swa;
- geald þone guðræs Geata dryhten,
- Hreðles eafora, þa he to ham becom,
- Iofore ond Wulfe mid ofermaðmum,
- sealde hiora gehwæðrum hund þusenda
- landes ond locenra beaga (ne ðorfte him ða lean oðwitan
- mon on middangearde), syððan hie ða mærða geslogon,
- ond ða Iofore forgeaf angan dohtor,
- hamweorðunge, hyldo to wedde.
- þæt ys sio fæhðo ond se feondscipe,
- wælnið wera, ðæs ðe ic wen hafo,
- þe us seceað to Sweona leoda,
- syððan hie gefricgeað frean userne
- ealdorleasne, þone ðe ær geheold
- wið hettendum hord ond rice
- æfter hæleða hryre, hwate Scildingas,
- folcred fremede oððe furður gen
- eorlscipe efnde. Nu is ofost betost
- þæt we þeodcyning þær sceawian
- ond þone gebringan, þe us beagas geaf,
- on adfære. Ne scel anes hwæt
- meltan mid þam modigan, ac þær is maðma hord,
- gold unrime grimme geceapod,
- ond nu æt siðestan sylfes feore
- beagas gebohte. þa sceall brond fretan,
- æled þeccean, nalles eorl wegan
- maððum to gemyndum, ne mægð scyne
- habban on healse hringweorðunge,
- ac sceal geomormod, golde bereafod,
- oft nalles æne elland tredan,
- nu se herewisa hleahtor alegde,
- gamen ond gleodream. Forðon sceall gar wesan
- monig, morgenceald, mundum bewunden,
- hæfen on handa, nalles hearpan sweg
- wigend weccean, ac se wonna hrefn
- fus ofer fægum fela reordian,
- earne secgan hu him æt æte speow,
- þenden he wið wulf wæl reafode."
- Swa se secg hwata secggende wæs
- laðra spella; he ne leag fela
- wyrda ne worda. Weorod eall aras;
- eodon unbliðe under Earnanæs,
- wollenteare wundur sceawian.
- Fundon ða on sande sawulleasne
- hlimbed healdan þone þe him hringas geaf
- ærran mælum; þa wæs endedæg
- godum gegongen, þæt se guðcyning,
- Wedra þeoden, wundordeaðe swealt.
- ær hi þær gesegan syllicran wiht,
- wyrm on wonge wiðerræhtes þær
- laðne licgean; wæs se legdraca
- grimlic, gryrefah, gledum beswæled.
- Se wæs fiftiges fotgemearces
- lang on legere, lyftwynne heold
- nihtes hwilum, nyðer eft gewat
- dennes niosian; wæs ða deaðe fæst,
- hæfde eorðscrafa ende genyttod.
- Him big stodan bunan ond orcas,
- discas lagon ond dyre swyrd,
- omige, þurhetone, swa hie wið eorðan fæðm
- þusend wintra þær eardodon.
- þonne wæs þæt yrfe, eacencræftig,
- iumonna gold galdre bewunden,
- þæt ðam hringsele hrinan ne moste
- gumena ænig, nefne god sylfa,
- sigora soðcyning, sealde þam ðe he wolde
- (he is manna gehyld) hord openian,
- efne swa hwylcum manna swa him gemet ðuhte.
- þa wæs gesyne þæt se sið ne ðah
- þam ðe unrihte inne gehydde
- wræte under wealle. Weard ær ofsloh
- feara sumne; þa sio fæhð gewearð
- gewrecen wraðlice. Wundur hwar þonne
- eorl ellenrof ende gefere
- lifgesceafta, þonne leng ne mæg
- mon mid his magum meduseld buan.
- Swa wæs Biowulfe, þa he biorges weard
- sohte, searoniðas; seolfa ne cuðe
- þurh hwæt his worulde gedal weorðan sceolde.
- Swa hit oð domes dæg diope benemdon
- þeodnas mære, þa ðæt þær dydon,
- þæt se secg wære synnum scildig,
- hergum geheaðerod, hellbendum fæst,
- wommum gewitnad, se ðone wong strude,
- næs he goldhwæte gearwor hæfde
- agendes est ær gesceawod.
- Wiglaf maðelode, Wihstanes sunu:
- "Oft sceall eorl monig anes willan
- wræc adreogan, swa us geworden is.
- Ne meahton we gelæran leofne þeoden,
- rices hyrde, ræd ænigne,
- þæt he ne grette goldweard þone,
- lete hyne licgean þær he longe wæs,
- wicum wunian oð woruldende;
- heold on heahgesceap. Hord ys gesceawod,
- grimme gegongen; wæs þæt gifeðe to swið
- þe ðone þeodcyning þyder ontyhte.
- Ic wæs þær inne ond þæt eall geondseh,
- recedes geatwa, þa me gerymed wæs,
- nealles swæslice sið alyfed
- inn under eorðweall. Ic on ofoste gefeng
- micle mid mundum mægenbyrðenne
- hordgestreona, hider ut ætbær
- cyninge minum. Cwico wæs þa gena,
- wis ond gewittig; worn eall gespræc
- gomol on gehðo ond eowic gretan het,
- bæd þæt ge geworhton æfter wines dædum
- in bælstede beorh þone hean,
- micelne ond mærne, swa he manna wæs
- wigend weorðfullost wide geond eorðan,
- þenden he burhwelan brucan moste.
- Uton nu efstan oðre siðe,
- seon ond secean searogimma geþræc,
- wundur under wealle; ic eow wisige,
- þæt ge genoge neon sceawiað
- beagas ond brad gold. Sie sio bær gearo,
- ædre geæfned, þonne we ut cymen,
- ond þonne geferian frean userne,
- leofne mannan, þær he longe sceal
- on ðæs waldendes wære geþolian."
- Het ða gebeodan byre Wihstanes,
- hæle hildedior, hæleða monegum,
- boldagendra, þæt hie bælwudu
- feorran feredon, folcagende,
- godum togenes: "Nu sceal gled fretan,
- weaxan wonna leg wigena strengel,
- þone ðe oft gebad isernscure,
- þonne stræla storm strengum gebæded
- scoc ofer scildweall, sceft nytte heold,
- feðergearwum fus flane fulleode."
- Huru se snotra sunu Wihstanes
- acigde of corðre cyninges þegnas
- syfone tosomne, þa selestan,
- eode eahta sum under inwithrof
- hilderinca; sum on handa bær
- æledleoman, se ðe on orde geong.
- Næs ða on hlytme hwa þæt hord strude,
- syððan orwearde ænigne dæl
- secgas gesegon on sele wunian,
- læne licgan; lyt ænig mearn
- þæt hi ofostlice ut geferedon
- dyre maðmas. Dracan ec scufun,
- wyrm ofer weallclif, leton weg niman,
- flod fæðmian frætwa hyrde.
- þa wæs wunden gold on wæn hladen,
- æghwæs unrim, æþeling boren,
- har hilderinc to Hronesnæsse.
- Him ða gegiredan Geata leode
- ad on eorðan unwaclicne,
- helmum behongen, hildebordum,
- beorhtum byrnum, swa he bena wæs;
- alegdon ða tomiddes mærne þeoden
- hæleð hiofende, hlaford leofne.
- Ongunnon þa on beorge bælfyra mæst
- wigend weccan; wudurec astah,
- sweart ofer swioðole, swogende leg
- wope bewunden (windblond gelæg),
- oðþæt he ða banhus gebrocen hæfde,
- hat on hreðre. Higum unrote
- modceare mændon, mondryhtnes cwealm;
- swylce giomorgyd Geatisc meowle
- bundenheorde
- song sorgcearig swiðe geneahhe
- þæt hio hyre heofungdagas hearde ondrede,
- wælfylla worn, werudes egesan,
- hynðo ond hæftnyd. Heofon rece swealg.
- Geworhton ða Wedra leode
- hleo on hoe, se wæs heah ond brad,
- wægliðendum wide gesyne,
- ond betimbredon on tyn dagum
- beadurofes becn, bronda lafe
- wealle beworhton, swa hyt weorðlicost
- foresnotre men findan mihton.
- Hi on beorg dydon beg ond siglu,
- eall swylce hyrsta, swylce on horde ær
- niðhedige men genumen hæfdon,
- forleton eorla gestreon eorðan healdan,
- gold on greote, þær hit nu gen lifað
- eldum swa unnyt swa hit æror wæs.
- þa ymbe hlæw riodan hildediore,
- æþelinga bearn, ealra twelfe,
- woldon ceare cwiðan ond kyning mænan,
- wordgyd wrecan ond ymb wer sprecan;
- eahtodan eorlscipe ond his ellenweorc
- duguðum demdon, swa hit gedefe bið
- þæt mon his winedryhten wordum herge,
- ferhðum freoge, þonne he forð scile
- of lichaman læded weorðan.
- Swa begnornodon Geata leode
- hlafordes hryre, heorðgeneatas,
- cwædon þæt he wære wyruldcyninga
- manna mildust ond monðwærust,
- leodum liðost ond lofgeornost.
- --oOo-- -